Hvad er en aktie?

Hvad er en aktie?

En aktie er et værdipapir, som viser, at du ejer en andel i et selskab. Når du har købt en aktie i et selskab, bliver du medejer og har derfor ret til at få en andel af selskabets overskud og udbytte. Hvor meget den enkelte aktie er værd afgøres ud fra aktiens kurs.

En ejer af en aktie kaldes for en aktionær.

Hvordan fungerer en aktie?

En aktie bliver udstedt som en andel af et aktieselskab. Andelen af aktier og værdien heraf afgøres af størrelsen på virksomheden. Enhver aktionær, som ejer én eller flere aktier, er altså medejer af det pågældende selskab.

Aktierne skal være tilskrevet en værdi, hvor alle aktierne samlet repræsenterer summen af hele selskabets aktiekapital. Ejerskabsfordelingen i selskabet afgøres efter hvor mange aktier, den enkelte aktionær ejer.

Hvilke aktieklasser findes der?

Et selskab kan enten vælge at udstede aktier i én salgs aktieklasse eller flere forskellige aktieklasser. Aktieklasserne inddeles i A-aktier og B-aktier, som hver især kan tildele aktionærerne forskellige rettigheder.

En A-aktie har ofte en større betydning og kan f.eks. i nogle tilfælde give aktionæren en større medbestemmelse i virksomheden.

En B-aktie repræsentere ofte kun ejerskabet og giver derfor ikke aktionæren den store medbestemmelse i virksomheden.

Hvad er en aktiekurs?

Det er udbud og efterspørgsel, som bestemmer kursen (prisen) på en aktie. Aktiens kurs fortæller, hvad prisen for én aktie er. Når kursen på en aktie stiger, tjener du penge, men når kursen på aktien falder, taber du penge.

Når du vil købe en aktie, skal du analysere aktiens kurs. Aktiekursen bliver blandt andet påvirket af virksomhedens tilstand og drift. I mange tilfælde kan aktiekursen også være baseret på forskellige informationer såvel som f.eks. rygter.


Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.