Hvad er ATP?

Hvad er ATP?

ATP er en forkortelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension og er en lovpligtigt pension, som er pålagt alle lønmodtagere på arbejdsmarkedet. Man kan sige, at det er arbejdsmarkedets og dit eget bidrag til, at du har råd til at gå på pension, da folkepensionen nemlig ikke rækker så langt. Alle danskere på det danske arbejdsmarked indbetaler ATP til pensionsordningen.

Hvem indbetaler ATP?

Indbetalingen sker automatisk hver måned, så du skal ikke selv gøre noget. Du kan tidligst få ATP udbetalt, når du når folkepensionsalderen. Det er virksomheden, der betaler 2/3 af beløbet, hvor du som lønmodtager betaler den resterende 1/3. Pensionen udbetales enten månedligt eller som et engangsbeløb.

Før indbetalingen af ATP kan ske, skal du mindst arbejde 9 timer om ugen. Derudover skal du også være fyldt 16 år. Den sidste betingelse er, at du skal arbejde i Danmark eller blot for en dansk virksomhed.

ATP satser

Satserne for ATP afhænger af lønmodtagerens lønperiode, og hvor mange timer der arbejdes i perioden. Det vil sige, at satserne afhænger af, hvor mange timer, du arbejder om ugen. Beløbets størrelse afhænger altså også af, om du er månedslønnet, løsarbejder, 14 dages lønnet eller ugelønnet. På din lønseddel kan du eksempelvis se hvor meget ATP der er indbetalt for det indeværende år.

Du kan højst få udbetalt 2000 kr. om måneden, men det er også kun, hvis du har arbejdet som fuldtid hele dit voksne arbejdsliv.

Lad os tage et eksempel:

Dette er ATP-satserne 2016 - 2020 for private virksomheder.

For en månedslønnet lønmodtager i en privat virksomhed, med en arbejdstid på minimum 117 timer pr. måned, er arbejdsgiverens månedlige andel 189,35 kr. og lønmodtagerens egen andel 94,65 kr. af lønnen. Det vil sige, at det samlede bidrag er 284 kr. om måneden.


Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.