Hvad er en rente?

Hvad er en rente?

Definitionen på en rente er kort fortalt den procentsats af et beløb, som skal tilbagebetales ved f.eks. gæld, rykkere eller et lån. Det betyder, at en rente er et gebyr, man betaler for at låne penge i en given periode. Du skal betale en rente af de lånte penge, da långiveren giver dig fuld rådighed over nogle penge, som i sin forstand ikke er dine.

Renten kan ses som en slags kompensation for långiver, da han eller hun ikke længere selv disponerer over sine penge, når du låner dem. En rente er ligeledes med til at kompensere for den risiko, der er med selve lånet. Derfor kan en rente ses både som en indtægt og en udgift. For långiver bliver det i sidste ende en indtægt, men for låntager bliver det en udgift. Det gør det, da du som låntager betaler for at låne pengene, mens långiver tjener penge på at låne pengene ud til dig.

Udover at skulle betale renter kan du også selv få renter. Det gør du for eksempel, når du har et beløb i en vis størrelse stående på en indlånskonto. I et sådan tilfælde giver du banken råderet over dine penge, hvilket du vil modtage renter for.

Hvordan beregnes renten?

Den rente man skal betale, når man låner penge beregnes ud fra en procentdel af det lånte beløb pr. år. Dette kaldes også for rentefoden.

Lad os tage et eksempel:
Hvis du eksempelvis ønsker at låne 20.000 kr. til f.eks. et nyt møbel eller lignende i din bolig, så skal du betale en rente af det lånte beløb. Vi antager, at du vil få en rente på 10%. Det betyder, at efter 1 år vil du skulle tilbagebetale 22.000 kr. Vælger du at låne pengene i 2 år, vil du i princippet skulle tilbagebetale 24.000 kr. Dog skal man være opmærksom på, at når man låner penge i mere end 1 år tages der udgangspunkt i renters rente, men hvad er det?

Hvad er renters rente?

Renters rente er kort fortalt den rente som tillægges det lånte beløb, efter første års rente er lagt på oveni beløbet. Det betyder, at renten er højere end den forrige rente, idet beløbet, som renten beregnes ud fra, er blevet større. Dette skyldes, at det pågældende beløb nu indeholder lånebeløbet + renten for 1. år.

Lad os tage et eksempel:
Hvis man tager udgangspunkt i ovenstående eksempel, vil du nu skulle betale en rente på 10% af 22.000 kr. og ikke de 20.000 kr, som var det lånte beløb. Renters rente er altså renten af de 20.000 kr. (lånebeløbet) + 2.000 kr. (renten efter 1. år). Det betyder, at der efter første år skal betales en højere rente. Derfor vil renten være på 2.200 kr. efter andet år, fremfor de 2.000 kr., som renten var efter første år.


Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.