100 opdateringer på 100 dage - Billy Regnskabsprogram

Christine Friis Jakobsen

10. april 2015

Udviklingen i Billy er i rivende fart og på dag nummer 100 i 2015, er vi oppe på 100 synlige forbedringer for dig som virksomhedsejer og bruger af Billy. Med andre ord betyder det, at der har været en synlig forbedring i Billy for hvert dato, du har været logget ind. Det er endda uden at nævne de hundredvis af bagvedliggende forbedringer, som er sket, uden du har bemærket det.

Så tænker du måske, at du ikke har lagt mærke til alle de 100 forbedringer, som vi har lanceret i 2015, men vi har lanceret 20 store, 28 mellem og 52 mindre forbedringer i 2015, som tilsammen (og nogle hver for sig) har gjort og gør din oplevelse i Billy bedre hver dag. I nedenstående lister vi nogle af de væsentligste og synligste forbedringer for dig.

100 opdateringer på 100 dage

Af store forbedringer bør følgende nævnes:

  • Muligheden for at oprette og udsende tilbud, ordrebekræftelse og prisoverslag
  • Muligheden for at oprette og udsende EAN-fakturaer
  • En lang række af integrationer til diverse webshops og POS-systemer
  • Mulighed for at anvende Billy, når man er omfattet One Stop Moms
  • Stor opdatering af kassekladden

Af mellem forbedringer bør følgende nævnes:

  • Udvidede eksportmuligheder (bl.a. Saldobalance, Debitor-/kreditorlister og Posteringsjournal)
  • Mulighed for at vedhæfte bilag i bankafstemningen
  • Udvidede muligheder i kassekladden

Af mindre forbedringer bør følgende nævnes:

  • Nye standardmomssatser
  • Nye valutaer (f.eks. Qatars Rial og Serbiens Dinarer)
  • Mulighed for at skjule nul-konti i resultatopgørelsen og balancen

Disse og alle de andre forbedringer håber vi har gjort din og alle andre selvstændiges bogføring i Billy endnu lettere.

Vi stopper selvfølgelig ikke udviklingen nu, men vil fortsætte ud ad samme spor, så vi snarest muligt kan lancere abonnementsfakturering, fakturadesigner og en masse andre funktioner, så Billy også i fremtiden vil være Danmarks letteste regnskabsprogram.