Året der gik i Billy 2018

Stine Due Jensen

28. december 2018

2018 lakker snart mod enden, og det betyder, at vi skal have et tilbageblik på, hvad der er sket i Billy i løbet af året.

Lancering af Billy Basic

En af de helt store ændringer i Billy har været, at vi i november ændrede vores prisstruktur med introduktionen af Billy Basic.

Billy Basic er et gratis abonnement, hvor du får et komplet regnskabsprogram for 0 kroner, som gør din bogføring let og enkel. Basic indeholder de mest basale bogføringsværktøjer, og giver et komplet overblik over din økonomi.

Derudover er det med Billy Basic muligt at skræddersy dit regnskab efter dine behov ved hjælp af forskellige tilkøbsmoduler.

Bliv klogere på Billy Basic her.

Fire nye funktioner til dit regnskab i Billy

I Billy stræber vi altid efter at gøre bogføring så nemt og enkelt som muligt for dig, så du let kan holde styr på økonomien. Vi optimerer derfor løbende Billy for at minimere besværet med bogføring og regnskab, så du i stedet kan bruge din tid på at drive din forretning.

I løbet af 2018 har vi forbedret Billy med fire nye funktioner. Og vi er særligt glade for at kunne præsentere to af de nye funktioner, som vil fjerne en stor del af det manuelle tastearbejde for vores brugere:

Tilbageførelse af kassekladdeposteringer

Vi har imødekommet vores kunders ønske om at kunne rette eventuelle fejl i kassekladden. Tidligere var det nødvendigt at annullere hele transaktionen og starte forfra, hvis man opdagede en fejl i transaktionen, hvilket var bøvlet. Derfor har vi implementeret en ny funktion, så du nemt kan tilbageføre en allerede godkendt transaktion til kassekladden og foretage ændringer.

Når du tilbagefører en transaktion, vil Billy automatisk modpostere den, og du skal blot rette fejlen.

Automatiske Rykkere

Vi har også gjort det lettere at håndtere rykkere i Billy. Med den nye funktion "Automatiske Rykkere" kan du selv vælge, hvordan du vil sende rykkere til kunder, der ikke har betalt deres faktura til tiden. Hertil er der lavet tre forskellige rykkerflows, så du selv kan styre, hvordan du vil henvende dig til en dårlig betaler. Samtidig sikrer funktionen, at du får en juridisk korrekt rykkerprocedure.

Hermed er det slut med at skulle bruge unødvendig tid på manuelt at stå for din rykkerproces, og dine fakturaer bliver naturligvis automatisk bogført.

Læs mere om Automatiske Rykkere her.

Seks nye integrationer i Billy App Store

Vi har integreret seks nye programmer, som alle gør det mindre tidskrævende at klare bogføringen. Og her har vores brugere særligt været glade for én integration, som har tilføjet en ekstra dimension til betalingsmulighederne:

Fakturaer kan betales med et enkelt swipe

I Billy er det nemlig blevet muligt at opkræve betaling fra kunder direkte med MobilePay. Hermed kan dine kunder nemt og hurtigt betale fakturaer med blot et enkelt swipe. Betalingen bliver selvfølgelig bogført automatisk i dit regnskab.

Er du endnu ikke erhvervskunde hos MobilePay, skal du oprette en bruger til din virksomhed. Er du allerede MobilePay-erhverskunde, skal du blot logge ind og aktivere din eksisterende aftale.

Læs mere om MobilePay-integrationen lige her.

Billy Mobil App V3

Vi har siden i sommers knoklet for at opdatere vores mobil-app. Det betyder, at vi har rettet en række bugs, så du får en bedre oplevelse. Samtidig har vi nogle nye spændende funktionaliteter på vej i 2019. Vi arbejder på, at du kan håndtere tilbud i app’en, og at du kan registrere din kørsel direkte fra mobilen. Læs mere om Mobil App’en her.

16 nye medarbejdere i Billy-teamet

I 2018 har Billy-teamet i den grad fået vokseværk. Der er både blevet oprettet en helt ny afdeling og hele 16 nye medarbejdere er kommet til i løbet af året.

I supporten er Jacob, Kenneth, Kasper, Frederik og Rafi trådt til. De sidder klar hver dag på chatten eller på vores telefon, hvis du skulle have brug for hjælp til dit regnskab.

Marketingafdelingen er også vokset, og vi har budt velkommen til Nikolas, som er datamatiker, og Sebastian, der har en kommunikations baggrund. De skal henholdsvis være med til at udvikle hjemmesiden og stå for kommunikationen via sociale medier og e-mails. Derudover er Julie startet som praktikant.

Vores udviklingsafdeling er blevet fire mand stærkere med Jason, Georgios, Oliver og Lucas. De arbejder hele tiden på at forbedre og udvikle nye funktioner i Billy.

Og sidst men ikke mindst har vi startet en helt ny outbound-afdeling, som består af Frederik, Marcus, Aria og Victor, som skal sørge for at orientere vores kunder om nye funktioner i Billy.

Med dette stærke Billy-team går vi forventningsfulde ind i 2019, som vil byde på endnu flere nyheder fra Billy.

Godt nytår! Hilsen hele Billy-teamet