Året der gik i Billy 2019

Billy regnskabsprogram forfatter

Sebastian Strømberg

6. januar 2020

Vi er sprunget ind i det nye år med fuld fart på udviklingen af Billy, og vi har masser af spændende ting i støbeskeen for 2020. Men først skal vi tage et kig tilbage på et begivenhedsrigt 2019.

Billy blev solgt

Året største nyhed er, at Billy blev solgt. Vi er blevet købt af IT-virksomheden Ageras, som er Europas største markedsplads inden for regnskabsservices. Det betyder, at vi har fået mere krudt til udviklingen af vores program, og at vi i 2020 skal have endnu mere fokus på brugervenlighed og funktionalitet. Men det betyder også, vi har sagt farvel til Billy-stifter, Toke Kruse, som har kastet sig ud i nye spændende projekter.

17 nye funktioner i Billy

17 nye funktioner til dit regnskab

Vi arbejder hele tiden på at gøre bogføring og regnskab så nemt, som overhovedet muligt, så du kan spare tid på de kedelige tasteopgaver. Derfor optimerer vi løbende vores regnskabsprogram for at gøre det lettere for dig at holde styr på økonomien i din virksomhed.

I løbet af 2019 har vi lavet hele 17 opdateringer af funktionaliteterne i dit regnskab, som har gjort din bogføring endnu nemmere. Her er der særligt fire funktioner, som vi gerne vil fremhæve, da de kan lette en del af det bøvlede manuelle tastearbejde, som vi så gerne vil komme til livs.

Gem udgiftskategorier og momssatser

Det er i år blevet muligt at gemme udgiftskategorier og momssatser på dine leverandører, så disse konti automatisk bliver foreslået, når du skal bogføre en udgift fra en bestemt leverandør. På den måde slipper du for at skulle indtaste de samme udgifter på tilbagevendende leverandører.

Læs mere om, hvordan du gemmer udgiftskategorier og momssatser her.

Opdatering af scanningsmotor

Vi har også opdateret vores scanningsmotor, som er blevet endnu bedre til at scanne og udfylde dine bilag. Samtidig er scanningsmotoren blevet mere effektiv til at matche dine bilag med dine leverandører. Derudover scanner motoren nu efter totaler i stedet for enkelte linjer, så det bliver nemmere og hurtigere at bogføre, hvilket samtidig øger træfsikkerheden.

Læs mere om opdateringen af vores scanningsmotor her.

Ny og forbedret CSV-import i bankafstemningen

Der blev også lanceret en forbedret CSV-import i bankafstemningen, hvilket blot er første skridt på vejen mod, at Billy skal gøre det meste af arbejdet for dig. Målet er nemlig, at du skal kunne afstemme din bank uden at løfte en finger.

Læs mere om opdateringen af vores CSV-import til bankafstemningen.

Vil du have det fulde overblik over alle vores nye funktioner, kan du finde dem på vores blog.

17 nye integrationer til Billy

17 nye integrationer i Billy App Store

Vi har også fået hele 17 nye integrationer til vores regnskabsprogram i 2019. Alle integrationer er med til at lette din bogføringsproces og minimere tastearbejdet.

Det er noget af en sjat at skulle nævne dem alle, men hvis du gerne vil se, om nogle af integrationerne er relevante for netop din virksomhed, så kan du få det fulde overblik over vores integrationer i vores App Store.

Se alle integrationerne til Billy i vores App Store.

9 nye medarbejdere i Billy

9 nye medarbejdere er startet i Billy-teamet

Vi har i 2019 budt velkommen til ikke mindre end 9 nye kollegaer, og der kommer endnu flere til i det nye år.

I supporten har vi haft fornøjelsen af at lære Briyanthini, Nikolaj, Sebastian og Lukas at kende. De sidder trofast og besvarer jeres chats, e-mails og telefonopkald alle ugens dage, hvis du har brug for hjælp til dit regnskab.

Vores marketingafdeling har i den grad også haft vokseværk, og vi har fået nogle nye dygtige og søde kollegaer i form af Claus, Frederikke, Mads og Dennis.

  • Claus er vores grafiker og står for at udvikle alt vores grafiske materiale både digitalt og på papir.
  • Frederikke er vores nye studentermedhjælper, og hun skal arbejde med en bred kam af kommunikationsopgaver.
  • Mads skal hjælpe med at give vores brugere en mere personaliseret oplevelse af Billy.
  • Og til sidst har vi Dennis med ombord til at styrke vores SEO-indsats med hans enorme viden og erfaring med feltet.

I udviklingsteamet har vi fået Philip som vores Chief Technical Officer, og han er med til at holde styr på alle de nye spændende projekter, som der skal udvikles i det nye år.

Med et forstærket Billy-team, ser vi frem til et 2020, hvor der i den grad vil ske en masse, og der er meget at se frem til både som bruger og ansat.

Vi håber, at I alle har fået en god start på det nye år, og ønsker jer alt det bedste.

Hilsen hele Billy-teamet