Betaopdatering 2 - Billy Regnskabsprogram

Sebastian Seilund

29. november 2013

Denne uge

Denne uge har vi brugt på at løse en masse mindre problemer, samt øge stabiliteten for at sikre en god brugeroplevelse. Så der har ikke været de store synlige ændringer at se. Desuden har vi arbejdet hårdt på de næste store features, som vi frigiver: Momsopgørelse og Overblik/Dashboard.

Her er et kort indblik i hvad der er sket i betaen i denne uge:

  • Vi er tæt på at lægge de sidste hænder på hele momsdelen i det nye program. Herunder Momsopgørelse, og automatisk udregning af moms på fakturaer og regninger.
  • Forbedret markering af ugyldige felter, så det er helt tydeligt hvad man mangler at udfylde.
  • Forbedret vores standard fakturadesign. Vi mangler stadig de sidste detaljer, men det er tæt på det endelige resultat.
  • Fikset en masse mindre problemer.
  • Øget stabiliteten af det nye system.

Kommende uge

I den kommende uge forventer vi at frigive hele momsdelen, og hvis alt flasker sig også Overblik/Dashboard.

Vi har også meget snart en lanceringsdato klar til jer for den første version af det nye program, som kan bruges med rigtig data.

Feedback

Vi har fået en masse positiv feedback siden vi lancerede betaen for to uger siden, hvilket vi er ubeskriveligt glade for. Her er et par udsnit af hvad de glade brugere siger:

  • “The interface is brilliant – looking forward to the final release.”
  • “Jeg kan rigtig godt lide den nye form for simplicitet der er blevet indført. Det var nemt før – nu er det blevet en del nemmere.”
  • “Fedt udtryk i har lavet her.”
  • “Ser spændende ud med det nye program.”
  • “Jeg har netop prøvet den nye version i beta og det lever helt klart op til mine forventninger. Brugervenlighed er som altid helt i top. Flot arbejde.”
  • “Glædeligt at by fremkommer når man taster postnummer.”
  • “Super godt arbejde med v. 2.0! Det er vildt lækkert, og jeg kan ikke vente med at bruge det på mit faktiske regnskab.”
  • “Det er SÅ fedt at kunne importere bank poster og drag/drop posteringer over. Thumbs up!”
  • “Den nye version ser god ud. Jeg glæder mig til at bruge den rigtigt.”

På gensyn til næste fredag. Vi håber at I alle sammen har en forrygende uge med jeres drømmevirksomhed!