Betaopdatering 5 - Billy Regnskabsprogram

Sebastian Seilund

20. december 2013

Her er hvad vi har arbejdet på i denne uge:

  • Opdateret design: Vi har fået en del feedback om at nogle dele af interfacet var svære at læse. Vi har nu øget kontrasten mellem tekst og baggrund, samt fjernet brugen af tynd font for små tekster
  • Nyt tema: Høj kontrast. Dette tema er for svagtseende eller til brugere med gamle skærme med lav lysintensitet. Hvis du gerne vil have teksten til at være større, anbefaler vi at du bruger din browsers zoomfunktion
  • Forbedret Valutahåndtering for fakturaer/regninger
  • Forbedret Ret-kontakt-vinduet: Man kan nu vælge mellem Virksomhed eller Privatperson. Felterne for en privatperson er lidt simplere end for en virksomhed
  • Rettet nogle små problemer med søgefeltet i menuen
  • Opdateret menuikonerne en gang til, så de er blevet endnu flottere
  • Der bliver nu automatisk indsat tektser når man fx sender en faktura med en email. Det bliver snart også muligt at gemme disse fra gang til gang og anvende dem som standard
  • Gjort det muligt at se rykkere i kundeportalen.

Dette bliver den sidste fredagsopdatering inden vi lancerer den endelige version d. 10. januar 2014.

Her hos Billy’s Billing kommer der til at være tryk på over julen. Der bliver ingen julefred, men derimod masser af hårdt arbejde for at få den nye version helt fintunet.

Rigtig god jul til dig fra hele Billy teamet!
Vi glæder os som små nisser til at lancere den nye version for dig på den anden side af nytår.

Mange julehilsner

Sebastian