Børsen: Billy får millionindskud til mere udvikling og marketing

Christine Friis Jakobsen

29. januar 2015

I dag var vi endnu en gang i Børsen. Denne gang med en artikel om vores nyeste vækstlån, som betyder, at vi igen kan ansætte flere udviklere og fortsætte med vores marketingtiltag, som i år blev skudt i gang med en landsdækkende tv-kampagne, der pt. rammer 3.000.000 danskere.

Børsen

Lån til flere udviklere og marketing

Ganske kort har vi fået godkendt et millionlån, som betyder, at vi atter kan ansætte udviklere og intensivere vores marketingtiltag. Bottom line: Flere brugere og et bedre produkt. Læs her, hvorfor marketing og udvikling skal følges ad.

Hvorfor er mere marketing vigtig for Billy?

Marketing handler ikke kun om at skaffe nye brugere. Det handler også om at bygge et stærkere brand, så samarbejder med andre virksomheder bliver nemmere.

Og netop derfor går marketing og udvikling også hånd i hånd. Det nytter ikke noget, at vi har verdens bedste regnskabsprogram, hvis ikke alle kender til det. Jo flere brugere, jo mere udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi allokerer nogle af pengene til rå marketing ud over udvikling, for det betyder endnu flere kunder og dermed flere penge, der på den lange bane kan gå til udvikling.

Mere udvikling

I 2014 har vi brugt mange ressourcer på at videreudvikle vores grundplatform, sådan så det i 2015 er lettere at udvikle nye moduler og tilføje funktioner som EAN, abonnementsfaktura og fakturadesigner. Med vores nye lån er vi igen på udkig efter programmeringstalenter, som kan sætte fart på udviklingen.

Vidste du, at Billy har været i medierne mere end 40 gange?

Billy er det regnskabsfirma i Danmark, som har været mest i medierne de seneste tre år. Vi har været i medierne, fordi I brugere har bakket op om regnskabsprogrammet, og fordi vi hele tiden gør regnskab lettere for selvstændige.

Vi er det regnskabsprogram, som har vækstet mest i kunder, og selvom det i 2014 til tider føltes, som om udviklingen var gået i stå, har vi brugt året på at skabe et stringent og effektivt Hjælpecenter, søsat et hjælpeforum og ikke mindst en færdigudviklet platform, som kan håndtere endnu flere brugere.

Vi ser frem til 2015, og det samme kan du gøre.

Mange hilsner

Christine