Bogføring af tilgodehavende fra konkursbo

Anonym

25. april 2014

Bogføring af tilgodehavende fra konkursbo

Jeg har et tilgodehavende hos en af mine kunder, som nu er gået konkurs. Kunden var en enkeltmandsvirksomhed.

Hvordan skal det bogføres?

Svar

Hej

Hvis du har fået besked om, at dit tilgodehavende ikke kan indfries, så skal du bogføre det som et tab.

Det første, du skal gøre, er at oprette en konto i resultatopgørelsen, der hedder "Tab på debitorer". Så skal du bogføre således: Krediter "Til gode hos kunder" med det fulde beløb Debiter "Tab på debitorer" med beløbet ex. moms Debiter "Salgsmoms" med momsbeløbet.

På den måde får du nu tilbageført skatten og momsen.

Billys supportteam vil kunne hjælpe dig med det tekniske (hvordan du laver posteringen osv).

Denne artikel er skrevet af

Jákup Martin Vandsdal, Tasteriet

Tasteriet har specialiseret sig i moms og regnskab for selvstændige med små selskaber uden revisionspligt. Få solid rådgivning til alt lige fra bogføring og udarbejdelse af din årsrapport og momsafregning hos Tasteriet.

Se Jákup Martin Vandsdals profil