Differentiering er essentielt for iværksættere...

Ann-Sophie Smed

14. juni 2012

Det er fundamentalt at iværksættere – nye som etablerede – formår at inkorporere differentiering i deres overordnede strategi, hvis succes skal blive en realitet. Ignoreres dette centrale aspekt vil iværksættervirksomhedens optimale potentiale ikke bliver nået.

Det er med andre ord en strategisk nødvendighed at kunne skille sig ud fra mængden af konkurrenter. Både de direkte, men i lige så høj grad de indirekte. Dette sætter iværksættermagasinet START OP fokus på i nummeret fra juni, hvor Billy’s Billings egen Toke Kruse har skrevet en artikel om emnet.

Differentiering skal kombineres med andre forretningsdiscipliner

Atiklen ”Differentiering er essentielt for iværksættere…” går desuden skridtet videre og fastslår, at selvom det er centralt at fokusere på, hvordan man som iværksætter mest effektivt differentierer sig, så er det ikke alene tilstrækkeligt. Synlighed og balancerede priser spiller også en vigtig rolle.

Læs hele artiklen her på side 16 og 17 og find frem til, hvordan du kan blive inspireret til at gøre din virksomhed unik og dermed løfte virksomhedens værdi.