Dit regnskabsprogram hjælper dig med at indberette moms

Christian Johnsen

16. august 2013

Som nystartet virksomhed skal du som hovedregel indberette og betale moms hvert kvartal. Det kan være lidt indviklet, men der er altså nogle overordnede frister, som du SKAL overholde.

Dit regnskabsprogram kan hjælpe dig med at indberette moms, men fristerne skal du altså selv overholde.

For år 2013 gælder følgende frister:

  1. 11. februar 2013 (afregning for 1. oktober – 31. december 2012)
  2. 13. maj 2013 (afregning for 1. januar – 31. marts 2013)
  3. 19. august 2013 (afregning for 1. april – 30. juni 2013)
  4. 11. november 2013 (afregning for 1. juli – 30. september 2013)
  5. 10. februar 2014 (afregning for 1. oktober – 31. december 2013)

Husk altid at indberette moms til tiden og glemmer du det, kan SKAT fastsætte din moms ud fra et skøn. Dette koster dig 800.- kr. i gebyr, og efterfølgende skal du selv ind og ændre det.

Vi anbefaler, at du printer dette indlæg ud og hænger det op. Så husker du altid din indberetning til SKAT. Find mere information om momsindberetning, samt fristerne for disse på SKATs egen hjemmeside.

Du er velkommen til at kontakte os på support@billysbilling.dk hvis du har problemer med at indberette din moms – vi hjælper gerne!