Endnu en udvikler. Endnu mere Billy til verdens bedste brugere!

Toke Kruse

2. juli 2012

Endnu en udvikler

Plus

Så er vi på den igen – i sidste uge skrev vi, at vi har ansat flere team-players i Billy i artiklen"Flere udviklere, flere designere. Mere Billy til dig.", men allerede nu har jeg denne gode nyhed, at vi fra den første august byder velkommen til endnu en super-udvikler, Adam, som valgte både Twitter, Facebook og Google fra til fordel for Billy.

Vi har med en udvikler at gøre, som har de nøjagtige evner, vi har ledt efter og det vil naturligvis afspejle sig i kommende features.

Sommerferie – ikke til os

Forhåbentlig skal du selv på en lang sommerferie – måske endda ned til varmen, hvis Danmark ikke leverer varen. Mens du slapper af under en palme, så har Sebastian, vores nye amerikanske udviklingsteam og jeg valgt at stryge vores sommerferie helt. Og hvad betyder det? At vi knokler igennem for fuld skrue, sådan så der over de næste par måneder bliver sparket godt gang i udviklings- og design-biksen.

Endnu flere designere

Men her stopper legen ikke – designeren Alexander Spliid og vores super-illustrator Morten F. C. vil løfte de nye features ind i den fantastiske og Billy-ficerede verden, hvor enkelthed, elegance og brugervenlighed slår fast, at regnskabsprogrammer ikke behøver at være uoverskuelige, kedelige og besværlige. Hvad siger du så??

Nyt affiliate-program på trapperne

Til sidst kan jeg annoncere, at vi snart lancerer et attraktivt affiliate-program, som jeg håber på, kan være endnu et incitament for alle vores fantastiske brugere til at anbefale, Facebooke og tweete om Billy. Og hvis du ikke lige ved, hvor du skal begynde, kan du starte med at klikke på Like og Google +1 nedenfor. Tusind tak og god sommerferie!

Mange hilsner Toke Kruse