Nye funktioner der gør Billy endnu hurtigere og bedre

Anders Brasholt Ørbæk

24. november 2016

November har været en travl måned med masser af nye spændende funktioner i Billy.

I dette indlæg bliver du klogere på, hvordan de nye funktioner kommer til at gøre din hverdag med regnskab lettere.

Billy Regnskabsprogram og Scanningsmoter illustration

Bliv endnu hurtigere til at oprette regninger

Nu skal det være slut med manuelt tastearbejde, når du opretter en regning i Billy.

Billy Scanningsmotor vil klare det for dig.

Når du uploader en kvittering til Billy, læser scanningsmotoren den, og du får automatisk oprettet en regningskladde, hvor beløb, beskrivelse, leverandør og regningsdato er udfyldt for dig.

Det sparer dig for massevis af tidskrævende arbejde.

Sådan bruger du scanningsmotoren

Scanningsmotoren er nem at bruge. Først slår du den til ved at logge ind i Billy, gå til indstillinger, vælge programindstillinger og sætte flueben ved scanningsmotor.

Derefter uploader du blot en kvittering, som du plejer. Så scanner Billy kvitteringen, og når scanneren er færdig, fortæller Billy dig, at du blot skal vælge udgiftskategori og momssats.

Scanneren kan læse mange forskellige kvitteringer, men dog ikke alle. Som tommelfingerregel er der bedst mulighed for, at den kan læse en kvittering, hvis det er en PDF- eller en billedfil i god kvalitet. Kaffecirkler og krøller på kvitteringer kan i nogle tilfælde snyde scanneren.

Hent en guide om, hvordan du optimalt bruger scanningsmotoren.

Fremtiden er kunstig intelligens og machine learning

Scanningsmotoren er starten på noget større og en helt ny måde at håndtere bogføring på.

Med kunstig intelligens og machine learning har scanningsmotoren lært at afkode kvitteringer - også selvom scanneren ikke har set dem før. Og den bliver klogere og klogere med tiden.

Inden længe bliver det faktisk endnu smartere. I fremtiden kommer Billy også til at give dig forslag til, hvordan du skal bogføre kvitteringer ved hjælp af en konteringsmotor. Det fortæller vi naturligvis mere om senere.

Billy Mobil-App

Tag din bogføring med på mobilen – nu også til Android

Som du formenligt allerede har set, lancerede vi for nyligt Billy Mobil-App til iPhone. Siden har vi arbejdet hårdt på også at få den klar til Android. Det er den nu.

App’en er gratis, og med den er fakturering lige til at tage med i lommen. Du opretter og sender nemt fakturaer fra din smartphone med få klik. Og når en faktura er betalt, kan du registrere det via app'en.

Og netop muligheden for at registrere en faktura som betalt, har vi også tilføjet til iPhone med vores seneste opdatering.

Husk, at vi løbende opdaterer app’en med nye funktioner. Dem kan du læse mere om her.

Fakturadesigner

Ny og forbedret fakturadesigner

Vi har netop lanceret vores nye og forbedrede fakturadesigner. Med den kan du tilføje dine unikke fakturadesigns direkte til en ny faktura, når du opretter fakturaen.

Samtidig er det blevet meget lettere at arbejde med fakturadesigneren. Vi har nemlig implementeret live preview, så du med det samme kan se dine grafiske udfoldelser, når du designer. Det er slut med at klikke frem og tilbage for at se resultatet af dit arbejde.

Og så har vi i øvrigt givet overblikket over fakturadesigns et løft.

Log ind i Billy, og prøv det med det samme.

Billy Regnskabsprogram og moms illustration

Husk momsen 1/12 - sådan finder du de rigtige tal i Billy

Den 1. december er der frist for indbetaling af moms, hvis du afregner moms kvartalsvis.

Driver du en momspligtig virksomhed og afregner moms hvert kvartal, skal du huske at indberette og betale moms til SKAT senest d. 1. december.

SKAT anbefaler, at du indberetter i god tid, men tidligst betaler fem hverdage før fristen.

For at hjælpe dig med din indberetning har vi skrevet en hjælpeartikel, som guider dig til nemt at finde de rigtige tal i Billy.

Du kan læse artiklen her.

Pairy

Bogfør automatisk ordrer fra din webshop

Pairy har netop udviklet 9 helt nye integrationer til dig, der er webshopejer og Billy-bruger.

Med Pairys integrationer til alle de store webshopløsninger kommer du til at spare massevis af dobbeltarbejde, fordi alle integrationerne automatisk bogfører ordrer fra din webshop som fakturaer i dit regnskab i Billy. Din omsætning kommer praktisk taget til at bogføre sig selv.

Og du skal ikke engang selv sætte integrationen op - det klarer Pairy for dig.

Du finder integrationerne i vores App Store her:

SoMeHawk

Hold øje med dine konkurrenter på sociale medier

Med SoMe Hawk kan du nemt holde øje med, hvad der sker på sociale medier. Du kan bruge servicen til at følge med i, hvad dine kunder, samarbejdspartnere og konkurrenter laver. Du får nemlig en besked, hver gang de poster.

Som på Billy-bruger får du 20% rabat på SoMe Hawks produkter.

Se mere her.

Billy Regnskabsprogram samarbejder med Legaldesk

Lav ansættelseskontrakter til timelønnede gratis

Vi har tidligere fortalt om vores samarbejde med Legal Desk, der er en juridisk selvbetjeningsservice, hvor du som Billy-bruger kan lave gratis ansættelseskontrakter til funktionærer. Det kan du gøre her.

Som noget helt nyt kan du nu også lave gratis ansættelseskontrakter til timelønnede. Prøv det her.