Godt nytår og et tilbageblik på Billys 2015

Trine Bentkjaer

29. december 2015

Godt nytår og et tilbageblik på billys 2015

End of year

Det har lige været jul, og om lidt banker det nye år på døren, og så er det jo oplagt at kigge tilbage på det forgangne år, for det er ikke så lidt der er sket i Billy i 2015.

Billy App Store - 20 nye integrationer

Bill App Store

I starten af året lancerede vi for første gang vores Billy App Store med 11 integrationer. Sidenhen er der kommet en lang række nye integrationer til, og nu kan du finde over 30 integrationer i vores App Store. Vores App Store bliver løbende udvidet, og vi har allerede flere nye integrationer på vej. Vi har skabt vores App Store, for at lette den administrative byrde for dig som selvstændig, ved at automatisere processerne mellem dit regnskab og dine øvrige administrative programmer.

Du kan se alle vores integrationer her.

Nye smarte funktioner - 17 nye funktioner

Bill App Store

Der er kommet rigtig mange nye funktioner i Billy. Vi kan bl.a. nævne online kortbetaling, abonnementsfaktura, fakturadesigner, bankafstemning, duplikering af faktura og regning, EAN-fakturering og meget meget mere. Vi arbejder hele tiden på at tilføje endnu flere smarte funktioner til Billy, så vi kan fortsætte med at være et let og professionelt regnskabsprogram for dig. Hvis der er nogle funktioner du mangler, er vi altid interesseret i at høre fra dig.

Samarbejdspartnere der sikrer dig fordele

Bill App Store

Vores antal af samarbejdspartnere er også blevet udvidet i 2015. Hele 26 nye samarbejdspartnere er det blevet til. Vi har f.eks. startet samarbejde med Regnskabsskolen, som tilbyder kurser i Billy så du kan blive helt skarp på bogføring. Nemadvokat tilbyder 20% på alle deres ydelser til Billy-brugere og Dataløn giver Billy-brugere 3 måneder gratis lønsystem - for bare at nævne nogle få. Vi samarbejder løbende med flere og flere virksomheder, til fordel for dig som Billy-bruger.

Nye stærke værktøjer til din revisor eller bogholder

Bill App Store

I år var også året, hvor Billy lancerede en lang række nye tiltag, ca 24 nye tiltag, som er særlig rettet mod revisorer og bogholdere. Disse tiltag er med til at udvide din revisor eller bogholders muligheder, og effektivisere deres tid i Billy. De sparer tid og du sparer penge. For at nævne et par eksempler, så er det f.eks. muligt at importere sin egen kontoplan og rette den nuværende fuldstændig. Kassekladden er blevet opdateret med smarte genvejstaster, og det er blevet muligt at registrere ind- og udbetalinger, samt importere og eksportere kassekladden.

Flere medarbejdere - 13 nye medarbejdere

Bill App Store

I år har vi også fået en ny administrerende direktør, Jonas Midtgaard, og hele 13 nye medarbejdere blev tilføjet til Billy-teamet. Det har betydet at vores supportteam er blevet udvidet, til gavn for dig som Billy-bruger, da der nu er flere hænder som står klar til at hjælpe og svare på dine spørgsmål. Vores udviklingsafdeling er også blevet udvidet, så vi hele tiden kan udvikle og forbedre Billy, så vi kan fortsætte med at være et let og professionelt regnskabsprogram. Derudover er der kommet nye medarbejdere til vores marketingafdeling, og så har vi fået en ny Relation Manager, som har den daglige kontakt til revisorer og bogholdere. De mange nye medarbejdere har også betydet, at vi har flyttet til nye kontorlokaler, da der ikke var plads til os alle sammen på det gamle kontor i Gothersgade. Nu har vi derfor vores daglige gang i dejlige store lokaler på Bredgade.

4 TV-kampagner

Bill App Store

2015 var året, hvor vi rullede over de danske TV-skærme med 4 forskellige reklamer. Hele 1463 gange kunne du se Billy på dansk TV. Den sidste TV-kampagne var i samarbejde med Ajour, som var særligt henvendt til selvstændige med fysisk butik, restaurant eller cafe, da Ajour tilbyder et intelligent kassesystem, som kan integreres til Billy, så den daglige omsætning automatisk bliver overført til Billy. Hvis du ikke nåede at se reklamen på TV, så kan du se den her

Vi har brug for din hjælp

Jo mere vi kender til dig, jo bedre kan vi servicere dig. Brug under 2 minutter på at besvare 15 simple spørgsmål, så vi kan gøre Billy endnu bedre. Dit svar er til stor hjælp for os og andre brugere. Besvar spørgeskema

Sidst men ikke mindst, så var 2015 også året, hvor vores trofaste stempelkandekaffe blev opgraderet til en Espressomaskine, som også kan skumme mælk, til store glæde for Cafe Latte elskerne.

Godt nytår!

Hilsen Hele Billy-teamet