Hvad kan Hjælpecentret hjælpe dig med?

Christian Johnsen

8. januar 2015

Få afstemt dine forventninger til, hvad Hjælpecenteret kan hjælpe dig med og få afklaret, hvad du selv eller en revisor skal stå for.

Den gode hjælp

Alle spørgsmål er mere end velkomne I Hjælpecenteret, men det er desværre ikke alt, vi kan være behjælpelige med, da vi ikke er en erstatning til en revisor. Tanken med Billy er, at du selv skal være i stand til at stå for størstedelen af bogføringen og skulle du have spørgsmål undervejs, står vi selvfølgelig klar på at hjælpe. Det er dog ikke alt bogføring, vi kan hjælpe med og det er der flere gode grunde til:

  1. Vi er ikke en erstatning for en revisor, og hvis vi var, ville vi ikke kunne holde fast i en lav abonnementspris på 165 kr. pr. md.
  2. Vi tilbyder et brugervenligt regnskabsprogram, hvor tanken er, at du selv skal kunne stå for bogføringen, hvor vi gerne hjælpe dig i gang eller svare på generelle spørgsmål.
  3. Vi har et aktivt hjælpecenter, hvor vi hele tiden tilføjer hjælpevideoer og hjælpeartikler.

Mere hjælp end du betaler for

Det er vigtigt, at forventningerne blandt brugere og Billy bliver afstemt. På den måde undgår vi skuffede kunder og I vil opleve en mere effektiv service. Vi har en enorm vidensdatabase fyldt med gode spørgsmål og svar, og den indeholder langt det meste af det, brugere henvender sig omkring. Faktisk har vi besvaret mere end 20.000 supportspørgsmål siden 2011, som svarer til et spørgsmål per tilmeldte bruger. Men det er ofte generelle sager, som eksempelvis omhandler bogføring af løn](/support/article/hvordan-udbetaler-jeg-loen-til-mig-selv). Vi kan ikke være behjælpelige med specifikke sager, hvor vi skal tage stilling til, hvad der er korrekt i den givne situation – her skal du kontakte en revisor fra [RevisorRating – og vi hjælper gerne med at finde en til dig, så du får fat i en revisor, der har konkret viden om det, du har brug for hjælp til.

Henvisning til en revisor

Du er altid velkomne til at spørge os til råds, men samtidig skal du være klar over, at vi ikke kan svare på alt omkring bogføring og revision. I tilfælde, hvor vi ikke kan svare på et givent spørgsmål, henviser vi gerne til en bestemt revisor, som vi ved har den fornødne viden omkring emnet, der bliver spurgt ind til. Det er en lille, men vigtig service vi yder. Når vi anbefaler en revisor, er det ikke bare at skrive det første og bedste navn i e-mailen og sende den af sted. Vi har et stort overblik over, hvilke revisorer, der ved noget om alle de emner, der kan blive spurgt ind til. Ligeledes ved vi, at den revisor, vi anbefaler, både har tid, erfarne i Billy og er i nærheden af dig, så hjælpen er nær.

Du kan selvfølgelig også selv tage et kig på nogle af de mange revisorer, vi har. Du finder dem på RevisorRating.dk, hvor du ligeledes, kan se, hvad andre har sagt om dem.

Mail vs. telefon

Mange vælger at ringe til os som det første. Det er også fint, men vi kan ikke hjælpe med bogføringsrelaterede ting over telefon. Det er simpelthen for komplekst og via mail kan vi give bedre svar, da hjælpen ofte kræver link eller screenshots. Der er rigtig mange kunder, der venter på at komme igennem, men da et bogføringsspørgsmål tager længere tid end et spørgsmål om, hvor i programmet man finder en given funktion, vil svartiderne også blive længere. Vi kan langt bedre hjælpe dig via mail og hvis det er nødvendigt, ringer vi glædeligt brugere op eller inviterer dem forbi vores kontor i København. Derfor er det i både brugernes og vores interesse, at bogføringsspørgsmål holdes til mails.

En kort opsummering

  • Du skal endelig blive ved med at stille os gode spørgsmål (de må også gerne være tricky), for vi elsker at hjælpe - det er dét, vi er til for.
  • Vi har altid en revisor klar på sidelinjen, der kan assistere.
  • Benyt vores Hjælpecenter, der ligger massevis af Hjælpevideoer og Hjælpeartikler.
  • Hold bogføringsrelaterede spørgsmål til mails. Vi er i stand til at give langt bedre svar på den måde.

Vi håber, at du har fået en god forståelse for vores Hjælpecenter og ser frem til at høre fra dig.

Mange hilsner

Josefine, Christian, Patrick og Oliver