Investorkapital er ikke altid den rigtige løsning

Martin Jørgensen

24. marts 2017

I dette indlæg fortæller Martin Jørgensen fra AWM Network, der blandt andet driver Ekspertvalg.dk, hvilke ulemper der er, når virksomheder tager imod kapital udefra.

I Danmark har vi et fedt iværksættermiljø. Der er en helt speciel ånd over de mennesker, der driver start ups, og de iværksætterhistorier, der knytter sig hertil. Endvidere er det fedt at se den gensidige opbakning, der gør sig gældende blandt iværksættervirksomhederne, medier, investorer og virksomhedsejere.

I Danmark er der også en tendens til at tro, investorkapital per definition er det samme som en sund forretning, og at den eksterne kapital udelukkende er positiv. Men en succesfuld iværksættervirksomhed er ikke nødvendigvis ensbetydende med evnen til at tiltrække investorkapital udefra.

Her får du derfor 4 ulemper ved at tage imod penge fra en investor. Bemærk, at der her skelnes mellem penge fra én eller "få" investorer og crowdfunding. Crowdfunding er en anden sag.

1. Du giver afkald på den strategiske fleksibilitet - din innovationsevne mistes

Når investorer køber sig ind i din virksomhed, er det oftest med udgangspunkt i en forretningsplan, der skal følges til punkt og prikke. Forretningsplanen danner grundlaget for, at virksomheden kan sælges videre med fortjeneste til investorerne. Investorerne forventer en god forretning for deres egen pengepung.

Forretningsplanen går oftest ud på at skabe så mange kunder/brugere på så kort tid som muligt. Men hvad sker der, hvis markedet ændrer sig? Der kommer nye lovkrav? Eller din konkurrent får en ny helt ny idé, som du egentlig også gerne vil integrere i din egen virksomhed?

Investorerne har investeret i den fremlagte forretningsplan, og derfor vil de så vidt muligt ønske, at denne følges, så investeringskalkulen stemmer. Det kan derfor være svært at ændre på forretningsplanen eller være innovativ omkring.

2. Dine investorpenge kommer også dine konkurrenter til gode

En ting, som folk ofte glemmer, når det drejer sig om investorkapital, er, at en del af dem også kommer konkurrenterne til gode. Hvor der er first mover fordele, er der også second mover fordele.

For at give et konkret eksempel, kan "uddannelse" af markedet og partnerne nævnes. Har du rejst penge til en ny teknologi, nyt produkt eller ny proces, skal du huske, at du gør en del arbejde, som dine konkurrenter ikke skal ud at lave. Det er dig, der ringer partnere op som den første og skal sælge idéen, og det er dig, der skal fortælle brugerne af produktet, hvordan de gør. Og det koster din virksomhed ressourcer. Ressourcer som du på samme tid sparer dine konkurrenter for.

Et godt eksempel på "uddannelse" af markedet, er supermarkedernes selvbetjeningskasser. Så vidt jeg ved, var Dansk Supermarked de første med selvbetjeningskasserne. Det er således dem, der investerer i at fortælle supermarkedskunderne, hvordan de nu skal begynde at handle. Når de er uddannet, kan COOP jo følge trop uden så store ressourcetab, fordi kunderne er vant til at bruge dem.

3. De forkerte profiler ansættes - kulturen smadres og den opnåede knowhow mistes

Investorer har deres forretningsplan, som skal følges. Og det skal helst gå så hurtigt som muligt. Det kan kræve masseansættelser, således at målene kan opnås.

Men hvad gør du, når den rigtige profil til den vigtige stilling ikke på det givne tidspunkt eksisterer? Investorerne skal jo tilfredsstilles, så du bliver nok nødt til at ansætte en person, du ellers ikke ville have ansat.

At personen ikke har de fornødne faglige kompetencer er det mindste problem. Disse kan tilegnes. Det værste er, hvis kandidaten ikke har den rigtige personlighed. For når de forkerte personligheder ansættes, smadres kulturen. Og når kulturen smadres, forsvinder dine medarbejdere. Og når dine medarbejdere skrider, mister du den opbyggede knowhow, som de ansatte bygger op. Og herefter kan du så i princippet starte forfra.

Investorpengene kan med andre ord have konsekvenser for din organisation.

4. Du giver afkald på dine værdier

Hvorfor vil du gerne drive egen virksomhed? Er det for at tjene penge? For at gøre mennesker glade? For at ændre måden, som verden agerer på? Eller måske "bare" fordi du gerne vil skabe noget unikt?

Uanset hvad, så skal du vide, at investorerne kun kaster penge i din virksomhed af én grund: Penge.

Bevares, de kan da sagtens synes, at dit projekt er fedt. Men hvis der ikke er penge i det, så gider de ikke investere i det.

Og det skal du huske: Investorerne vil gå efter den hurtigste og nemmeste vej til pengene, så du skal overveje, hvorvidt deres ønske om hurtige penge kan komme i konflikt med dit eget mål og dine egne værdier.

Man kan sagtens bygge en stor virksomhed uden ekstern kapital

I Danmark er det som om, at det er blevet alles opfattelse, at man kun kan skabe en stor markedsleder, såfremt man er i stand til at rejse ekstern kapital. Her synes jeg dog, man skal huske på, at både Jysk, Bestseller og Lego (for bare at nævne nogle) er blevet kæmpe giganter uden investorkapital. De finansierede deres virksomheder gennem blandt andet traditionelle lån.

Så det kan altså lade sig gøre. Dermed ikke sagt, at investorkapital ikke kan være en mulighed. Vi skal bare huske at få alle ulemperne med.