Kan det betale sig at køre en landsdækkende TV-kampagne?

Jonas Midtgaard

18. februar 2015

Jeg startede i Billy for 14 dage siden, lige i kølvandet på den første landsdækkende tv-kampagne i Billys historie, et større kapitalindskud og et program, der er helt up to date. Man kan næppe ønske sig mere favorable vilkår at starte på. Dog er jeg allerede blevet stillet det samme spørgsmål en del gange:

”Giver en landsdækkende tv-kampagne mening for en virksomhed på Billys størrelse?”

Det helt korte svar er ja, helt bestemt.

Vores stifter Toke har committed sig 100 % til, at 2015 bliver året, hvor Billy for alvor tager fart. Der er selvsagt investeret både tid og penge, organisationen er blevet suppleret, og vi er ved at være helt på plads med strategien. Sjældent har jeg set et så engageret team som det, der sidder og tripper hos Billy lige nu. Alle kan mærke det engagement, der kommer fra Toke, alle har været inde over strategien og bekræftet, at de hver især kan levere det, der skal til. Vi ved, at vores produkt er toptunet, vi venter nu kun på at få lov at eksekvere!

Den energi, der kommer fra den ovennævnte dedikation, strækker sig ud over Billys interne forhold. Antallet af mulige integrationspartnere, der henvender sig, er steget betydeligt. Når jeg sidder i møder med samarbejdspartnere, er deres interesse for Billy og vores tv-kampagne særdeles mærkbar. Vores brand som de selvstændiges partner i kampen mod administrationsbyrden er blevet slået fast.

De ovenfor nævnte punkter er de mere bløde, dvs. svært målbare afkast. De kan naturligvis ikke tilskrives tv-kampagnen 100 %, men kampagnerne har helt sikkert været med til at slå fast, at Billy means business, at det er mere end bare ord, når vi siger, at 2015 er Billys år.

Hvis vi skal se nærmere på de mere traditionelle målepunkter (om det kan betale sig at føre disse kampagner), så nærmer vi os Billys forretningshemmeligheder. Jeg kan ikke røbe, hvor mange signups det har givet os, eller hvordan vi arbejder med de signups, vi har fået. Men jeg kan garantere, at jeg efter 5 års finansstudier kan lægge tal sammen og trække fra. Hvis I stoler på den påstand, så er der jo nok en grund til, at vi launcher tv-kampagne nummer 2 ;-)

Se vores nye reklamefilm her

Billy reklame

Mange hilsener Jonas Midtgaard Direktør