Månedens bruger: Marts 2012 - Billy Regnskabsprogram

Ann-Sophie Smed

30. april 2012

Billy Regnskabsprogram samarbejder med Charlotte Sommer

Charlotte Lotus Sommer hjælper andre med at opnå deres vildeste drømme. Og samtidig er hun i fuld gang med at udleve sine egne. Hun har masser af passion, vilje og gå-på-mod, og vi kan kun glæde os til at se, hvor hendes mange ideer bringer hende hen. Derfor er Charlotte blevet udvalgt til månedens bruger – og titlen er i den grad fortjent!

Kan du kort præsentere din virksomhed?
I min virksomhed Charlotte Lotus Sommer hjælper jeg til dagligt kvinder med at skabe overblik over deres liv. Ved at gøre dette indser de, at de kan opnå deres vildeste drømme. Mit vigtigste ansvar er at sørge for, at de får den nødvendige støtte og sparring, så de begynder at tro mere på sig selv, at hæve barren endnu højere og at gå efter det, de VIRKELIG ønsker – uanset hvad andre måtte mene.

Når jeg ikke coacher, bruger jeg min tid på at afholde workshops af forskellig karakter. Det omhandler blandt andet selvværdsworkshops for kvinder, iværksætterworkshops og hjemmesideworkshop. Mit nyeste initiativ fokuserer på at sammensætte et forkælelsesforløb for kvinder, der både indeholder coaching, massage og workshops.

Hvorfor valgte du Billy som dit online regnskabsprogram?
Da jeg startede virksomheden op, var regnskab en af de ting, som jeg bekymrede mig en smule om, da det hurtig kan virke meget uoverskueligt. Jeg mener, at der skal være fuldstændig styr på den slags, så man ikke som selvstændig render rundt med ondt i maven og ikke kan koncentrere sig om det, der virkelig er vigtigt.

Jeg vidste derfor fra start, at jeg enten måtte ansætte en til at hjælpe med mit regnskab eller finde et program, der kunne gøre det let, overskueligt og tidsbesparende.

Eftersom jeg godt kan lide selv at have overblikket over min virksomheds økonomi, var Billy det oplagte valg. Da jeg først kiggede på programmet, troede jeg ikke, at det virkelig kunne passe. Havde jeg virkelig fundet et program, der tilmeld var billigt, som kunne ordne alt det for mig, som jeg frygtede ville give mig søvnløse nætter?

Hver gang jeg anvender Billy, bliver jeg en smule mere imponeret. Det er simpelthen så hamrende brugervenligt, og alligevel dækker det alle mine behov. Derfor valgte jeg Billy, og jeg har ikke fortrudt det et sekund!

Hvilke udfordringer står din virksomhed overfor på nuværende tidspunkt?
Min største udfordring i forhold til min virksomhed på nuværende tidspunkt er at holde fokus. Jeg har simpelthen så mange ideer og nye projekter, som jeg gerne vil i gang med. Jeg vågner hver morgen og springer ud af sengen, fordi jeg simpelthen føler mig så privilegeret over, at jeg har fundet min passion. Hver dag kan jeg arbejde mig mod mine vildeste drømme. Så udfordringen er at holde fokus og ikke bare kaste sig ud i alle projekter på en gang.

Hvis du kender en, som skal tages i betragtning til "Månedens bruger", kan du skrive til os på asm@billysbilling.dk