Ny supportportal og feature roadmap

Sebastian Seilund

24. februar 2012

Vi har netop lagt vores nye supportportal online. Med den kommer også en "Feature roadmap", hvor man som bruger kan indsende forslag, samt følge med i udviklingen af programmet.

Supportportal

billysbilling.dk/support kan du nu få svar på en masse spørgsmål online. Vi har allerede lagt en lang række artikler ind, og der vil løbende komme mange flere.

Hvis du har nogle bestemte emner, som du godt kunne tænke dig at læse mere om, så skriv hellere end gerne til support@billysbilling.dk.

Supportportal

Feature roadmap

billysbilling.dk/roadmap kan du følge med i hvad vi arbejder på i øjeblikket. Alle brugere kan også selv indsende forslag til at gøre programmet bedre.

Som bruger kan du også stemme på forslag, så du kan få indflydelse på Billy's udvikling. Alle brugere har 5 stemmer pr. måned. Man kan give 1, 2 eller 3 stemmer pr. forslag.

Så gå allerede ind nu og stem på de forslag, som vil hjælpe DIG i din hverdag.

Stem på forslag

Nye boller på suppen!

Vi er ambitiøse mennesker hos Billy – og nogle gange en tand for optimistiske. Få her en opsamling, hvorfor nogle funktioner er blevet forsinket og en kort opsummering af, hvorfor Billy aldrig ville have blevet noget, hvis ikke vi havde været optimistiske.

3 år tilbage i tiden…
Da vi for 3 år siden begyndte på Billy fortalte vores rådgivere, bogholdere og revisorer, at udvikle et brugervenligt regnskabsprogram var umuligt – alle andre som havde forsøgt det, havde fejlet med en så utopisk idé. Folk forsøgte at tale os fra det, men vi stod ved vores tro og gik i gang. Nu 3 år senere har vi et brugervenligt regnskabsprogram og brugerne er glade for det. Endda rigtig glade (MANGE TAK FOR DET!).

Vi mangler stadig nogle funktioner
Vi ved godt, at der er brugere, som mangler udvalgte funktioner, og at vi indledningsvis under beta-perioden og månederne efter var overbeviste om, at disse funktioner ville være klar allerede nu. Sådan gik det desværre ikke - Vi har udviklet nogle af de funktioner som brugerne har efterspurgt, men har stadig ikke været hele vejen rundt – følg udviklingen og rækkefølgen af funktioner på vores nye Feature Roadmap.

Undskyld for forsinkelsen
Vi undskylder for at have været for optimistiske, og håber, at du som bruger husker på, at vi vil jer det bedste og arbejder mange mange timer dag og nat for at sætte så meget fut på toget som overhovedet muligt. Vi er ikke bare optimistiske, vi er også perfektionister – Derfor vil vi hellere udskyde en ny funktion noget tid for at være sikker på, at vi leverer et super slutprodukt.

Vi lancerer altid et nyt modul, feature eller ændringer ud fra vores hjerte og med overvejelser bag – ikke ud for tid. Du som bruger er dermed garanteret et kvalitetsprodukt, trods der kan være lidt ventetid forbundet med dette.

Vi gør det for vores brugere
Vi har ikke udviklet Billy for vores egen skyld, men for vores brugeres skyld. Og ja du har ret, vi gør det ikke kun for vores blå øjnes skyld, men også for at blive betalt for at lave det som vi brænder for. Overvej lige følgende: Vi har arbejdet i 3 år med Billy, og det bliver vi med – vi har sagt nej til familie, kærester og venner, fordi vi vil lave det bedste produkt til jer brugere dag og nat. Billy er vores hjertebarn og vi vil være de bedste. Selvom der er forsinkelser undervejs, så stiler vi efter én ting: at være Danmarks letteste regnskabsprogram.

Nye boller på suppen
Fremover giver vi ikke nogen faste lanceringstidspunkter, men viser i hvilken rækkefølge funktionerne bliver udviklet. Sådan håber vi, at vi kan give et så retvisende billede omkring nye funktioner som overhovedet muligt. Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive direkte til os (se under Ledelsen) eller til supporten for at lokke deadlines ud af os – men de er som sagt kun vejledende.

Tak for alles opbakning. Det betyder ufatteligt meget for os alle i Billy!

Mange hilsner

Sebastian Seilund & Toke Kruse - os du ikke kan se, men som sørger for at Billy hjælper dig med din økonomi