Regnskabsprogrammer: Er enkelt virkelig bedre? JA!

Brandy Abbey

10. maj 2013

En ting, man altid hører mig sige er, at vejen til succes ikke altid er let. For det meste er den faktisk rigtig super svær.

Giver dit nuværende regnskabsprogram til mindre virksomheder dig samme følelse? Og er du blevet vant til at tænke, at jo sværere det er, desto større succes er der i sigte? Er det tilfældet, så er tiden inde til at jage den overbevisning langt væk og gøre klar til noget nyt – et faktureringsprogram, der er let at bruge og helt perfekt til mindre virksomheder.

Mirakler og superkræfter: Et helt enkelt regnskabsprogram kommer til verden

Før vi kastede os ud i at lave Billy’s Billing, brugte vi vores superkræfter til at skaffe os adgang til en lang række iværksætterhjerner for at finde ud af, hvad der kunne gøre deres liv lettere set fra et faktureringsperspektiv.

Øverst på ønskelisten fandt vi dette: Et faktureringsprogram, der er let at bruge, cloud-baseret og online – et program der kan alle de ting, som mindre virksomheder har brug for, når der er brug for det. Og sådan blev det!

Som iværksætter er du ikke længere afhængig af dit kontor, for vi har gjort det muligt at arbejde i skyen og det betyder, at du nu kan arbejde med dit regnskab og også sende fakturaer ud til dine kunder, når du vil, uanset om du er på kontoret eller ej. Oveni det kan du opdatere dine nøgletal, lige meget hvor du befinder dig. Kan det blive nemmere?

Muligheden for at sende fakturaer online mens man er på farten, er en stor ting, men noget andet, som vi også fandt på iværksætternes ønskeliste var, at de ville have, at programmet også skulle være godt for øjnene (ja, som iværksætter må man gerne være lidt forfængelig;) Så det fik de. Vi lavede et faktureringsprogram , der er super brugervenligt, ser hammergodt ud samtidig med at det gør det nemt at holde styr på dine tal.

Med Billy’s Billing kan du trygt regne med, at dit regnskab er enkelt og ligetil – uden at det koster en bondegård – og det er uanset om du er på farten eller på kontoret.

Artiklen er oversat fra engelsk, skrevet af Brandi Abbey og findes også på vores amerikanske blog under titlen Accounting Software: Is Easy Really Better?.