Regnskabsprogrammet Billy’s Billing nu med innovativ 3D-udgave – vind billetter til præsentationen

Toke Kruse

1. april 2014

Billy Regnskabsprogram i 3D-udgave

Nu kommer Billy’s Billing regnskabsprogram i en ny Virtual Reality version, hvor du kan se hele regnskabsprogrammet i 3D og dermed få en langt dybere forståelse for dine tal.

Og begejstringen er svær at overse hos Billy’s Billing:
”Vi er selvfølgelig stolte over at igen at være først med den nyeste teknologi, hvorfor vi også har inviteret toppen af dansk erhvervsliv til en præsentation i Planetariet af teknologien bag 3D-softwaren”, udtaler en stolt Toke Kruse.

Peter Jensen, beta-tester af 3D-udgaven, udtaler:
”Der har været så meget hype på det seneste, at alt design skal være fladt. Dét her er det nye, og det skulle ikke undre mig, at andre i branchen også vil følge i Billy’s Billings fodspor denne gang.”

Fakta

Platformen er kodet i HTML6 og CSS 4, mens selve 3D-effekterne er kodet i Flash 5.0. Første version af effekterne vil derfor ikke være tilgængelig på din iPad og iPhone. 3D-versionen er allerede rullet ud i al hemmelighed, så hvis du har et par Oculus-briller liggende i skuffen, kan du komme i gang allerede nu.

Vi håber, at I tager godt i mod vores innovative 3D-udgave og husk at smid en kommentar, hvis du vil deltage i konkurrencen om 2 billetter til Planetariet.

Mange hilsner

Teamet bag Billy’s Billing

Ps. Særarrangementet er ikke åbent for offentligheden, men vi trækker lod om 2 billetter til Planetariet blandt alle dem, som smider en kommentar.