Releasedato er flyttet til d. 15. august

Sebastian Seilund

21. juni 2011

Billy beta-version

Vi har besluttet at flytte releasedato, dvs. den dato vi går ud af Beta, frem til d. 15. august. Det skyldes, at vi har valgt at inkludere flere smarte funktioner i den endelige version, samt at vi gør nogle af de eksisterende funktioner endnu bedre.

Alt dette sker, så vi kan levere det letteste regnskabsprogram til vores brugere, uden at gå på kompromis med manglende funktioner.

Brugen af Beta-versionen vil selvfølgelig fortsætte med at være gratis frem til releasedatoen. Og alle brugere, der deltager i Beta-versionen, vil også få specielle økonomiske fordele, når vi når dertil.

Følg med her på Beta-bloggen, så er du altid opdateret med, hvilke nye funktioner der kommer i programmet.

Næste opdatering kommer i nat, og inkluderer bl.a. en gennemgang af Dankortfunktionaliteten. Udbetalinger vil fremover ske helt flydende, så du typisk har dine penge bare 2-3 dage efter din kunde har betalt. Du får også mulighed for at vælge om du altid vil tilbyde dine kunder Dankortbetaling, eller om du aktivt vil slå det til for hver faktura - En feature som mange brugere har efterspurgt.