Så er der åbnet op for API'et!

Sebastian Seilund

23. marts 2012

Vi har i dag åbnet op for vores meget efterspurgte API.

For dem der ikke ved hvad et API er, så står det for Application Programming Interface, og det gør eksterne programmer i stand til at kommunikere med dine regnskabsdata i Billy - men kun hvis du selv giver dem lov. Med API'et kan din webshop fx automatisk oprette fakturaer i Billy, så du slipper for at indtaste dem manuelt. Snak med din udvikler eller IT-leverandør, hvis det kunne være noget for dig.

Vi har lagt rigtig mange kræfter i at bygge et godt og solidt API. Få her indsigt i, hvordan du kommer i gang med API'et.

Om API'et

API'et er baseret på REST (REpresentational State Transfer) princippet. Det er derfor let at skrive og teste applikationer. Du fyrer bare op for din browser og går til vores api dokumentation. Og du kan bruge en hvilken som helst HTTP klient i dit favoritprogrammeringsprog til at kode din integration.

Du kan finde dokumentation for API'et på vores nye Developer Portal på dev.billysbilling.dk. Hver REST resource er omfattende beskrevet med URL, parameterliste og eksempler. Det skulle være lige til at gå til for udviklere af enhver kaliber.

Sådan kommer du i gang

Før du begynder at bruge API'et, beder vi dig læse og acceptere vores simple API terms. Det er et krav for at benytte API'et.

For at få adgang til din organisation via API'et, skal du logge ind på https://mit.billy.dk/entrance?locale=da_DK, og gå ind under Indstillinger > Organisationsindstillinger > API. Her kan du oprette en ny API-nøgle. Denne nøgle skal bruges til HTTP Basic Auth, for at autorisere din eksterne applikation.

Feedback

Vi tager glædeligt imod inputs/feedback/bug reports på dev@billy.dk. Sørg for at følge @billydeveloper på Twitter. Her vil vi kommunikere vigtige API-relaterede beskeder fremover.

Hvis du er interesseret i at lave en form for integration med Billy hører vi også meget gerne fra dig.

Vi håber at I vil tage godt imod API'et, og at det er med til at gøre jeres oplevelse med Billy endnu bedre!

Billy Regnskabsprogram og udvikler screenshot