Sådan undgår du at bruge ulovlige billeder i din markedsføring

Billy regnskabsprogram forfatter

Jonathan Løw

10. juli 2019

Mit navn er Jonathan Løw, og jeg er medstifter af Jumpstory hvor vi har specialiseret os i at finde de bedst egnede billeder til online markedsføring. I dette indlæg vil jeg fortælle dig, hvordan du undgår at bruge ulovlige billeder.

Ligesom det er vigtigt, at du har styr på dit regnskab, er det også vigtigt, at du har styr på det billed- og videomateriale, som du bruger i din kommunikation og markedsføring. Ellers kan det lynhurtigt ende med, at du skal bogføre en rigtig stor copyrightbøde.

For nyligt kom det via hjemmesiden Copytrack frem, at 85% af alle billeder og fotos på nettet er stjålne og derfor bliver brugt ulovligt. Den samme undersøgelse viste, at mange danske virksomheder henter billederne i god tro via eksempelvis Google eller amerikanske gratis-hjemmesider. Problemet er blot, at disse billeder alt for ofte er ulovlige at bruge i praksis, og så er det lige meget, om du har hentet og brugt dem i god tro eller ej.

Hidtil er det gået uden de store problemer og retssager, men i 2019 er der begyndt at komme en lang række tjenester både herhjemme og i udlandet, som lever af at sagsøge virksomheder og organisationer for uretmæssig brug af billeder. Eksempelvis har vi i Danmark selskabet Copyright Agent, der på rekordtid er vokset i både antal medarbejdere, kunder og sager.

Hvis du hidtil har hentet og brugt billeder fuldstændig ubekymret og ubegrænset fra nettet, bør du derfor begynde at tænke dig om, inden du downloader det næste. Der er nemlig mange penge at komme efter for disse copyrightbureauer, og analysen fra Copytrack viser, at der alene i 2018 blev downloadet og brugt ulovlige billeder for et svimlende beløb på næsten 600 milliarder kroner.

Taberne i dette spil er i første omgang fotografer og rettighedshavere, men det bliver snart også mindre virksomheder og organisationer, som anvender disse billeder, og hidtil ikke har oplevet de store problemer med det.

Brug en billedtjeneste

Hvis du gerne vil sikker på, at de billeder, som du bruger, overholder reglerne for copyright, vil jeg anbefale, at du bruger en billedtjeneste. I JumpStory besluttede vi os fra starten kun at vise billeder og illustrationer, hvor vi er helt sikre på, at der er styr på copyrighten. Samtidig kan du ubegrænset downloade og bruge alle de fotos, du finder på Jumpstory, som bruger.

Derudover må du anvende billederne fra Jumpstory efter, at du måtte være stoppet som bruger. Det er ikke altid tilfældet, og du skal derfor være opmærksom på dette, når du tilmelder dig en billedtjeneste. Ved for eksempel de store amerikanske billedbanker og billedbureauer, må du ikke længere bruge deres materiale, når du opsiger dit abonnement.

Husk, at du som Billy-bruger kan afprøve Jumpstory i 60 dage helt gratis. Du skal bare skrive “BILLY” under dit firmanavn, når du opretter en bruger, og så får du to gange 30 dages gratis prøveperiode. Hvis du ikke ønsker at fortsætte som bruger efter prøveperioden, er det muligt at afmelde sig med ét klik.