Sagen om Jensen’s Bøfhus fra en juridisk vinkel

NEMADVOKAT

25. september 2014

Sagen om Jensen’s Bøfhus har delt vandene, men også gjort opmærksom på at varemærker kan være en udfordring for virksomhedsejere.

NEMADVOKAT - Danmarks Digitale Advokater™ har derfor skrevet et blogindlæg for Billy, der giver et juridisk perspektiv på sagen.

I indlægget får du også 7 vigtige råd om varemærker til dig som virksomhedsejer.

Sagen er bøf

Hvorfor valgte Jensen’s Bøfhus at tage kampen op? Hvorfor valgte de at bruge deres ressourcer på en retssag hele vejen til Højesteret, over et navn som 368.631 danskere deler til efternavn?

Her kommer et indlæg som ser nærmere på de juridiske spilleregler der gjorde det nødvendigt for Jensen’s Bøfhus at reagere. Indledningsvist gives her en kort opsummering på hvad der er op og ned i sagen, og hvorfor den endte som den gjorde. Bagefter kommer vi med nogle gode råd om hvad de fleste erhvervsdrivende kan/bør gøre for at passe på deres varemærker.

Indlægget forholder sig ikke hverken til den marketingsopgave der er gået forud, eller den åbenlyse udfordring Jensen’s Bøfhus står i nu. Dette er tidligere er behandlet i Toke Kruses indlæg.

I den forgange uge er der blevet skrevet og ment meget om sagen Jensen mod Jensen. Vi tillader os dog at komme med en kort opsummering af hændelsesforløbet, og hvorfor Jensen’s Bøfhus har handlet som de har gjort.

Som anført ovenfor, er der mange i Danmark som hedder Jensen til efternavn. Det skal derfor gøres klart, at Jensen’s Bøfhus naturligvis ikke nu har eneret på navnet ’Jensen’ i alle henseender. Skulle en smed, en gartner, eller en advokat have lyst til at bruge ’Jensen’ i deres firmanavn, kan de selvfølgelig det. Konflikten mellem de to Jensen’er skyldes 1) Jensen’s Bøfhus’ meget kendte varemærke, og 2) de handler indenfor samme branche.

Jensens Bøfhus

For 25 år siden åbner Jensen’s Bøfhus, restaurantkæden har vokset stødt, og de har i dag 34 restauranter rundt om i hele landet. Herudover har de også bevæget sig ind i vores dagligvarebutikker med sovser, spareribs osv. Alt sammen stemplet med deres logo 'Jensen’s Bøfhus'.

I 2008 åbner Jensens Fiskerestaurant i Sæby. I en debat i Go’ aften Danmark den 21. september 2014 mellem Jacob Jensen og Palle Skov Jensen, ejerne af henholdsvis Jensens Fiskerestaurant og Jensen’s Bøfhus, fortæller Palle Skov, at han i starten af forløbet ikke havde til hensigt at sagsøge Jensens Fiskerestaurant. Det var først da Jensens Fiskerestaurant begyndte at åbne flere restauranter rundt omkring, og dermed gjorde forretningen til en kæde, at et søgsmål kom på banen - og hvorfor så det?

Jensen’s Bøfhus har et meget stærkt varemærke, som de har bygget op igennem mange år og deres navn har en stærk plads i danskernes bevidsthed. Dette er senest understøttet af en Gallup undersøgelse hvor 96 % af danskerne forbinder ordet 'Jensens' med Jensen’s Bøfhus. Det skal dog noteres at det er en undersøgelse foretaget på vegne af Jensen’s Bøfhus, men der kan næppe herske tvivl om at Jensen’s Bøfhus er et meget stærkt varemærke på tværs af flere varegrupper.

Når Jensen’s Bøfhus så opdager, at en konkurrent begynder at åbne flere restauranter og får en kædelignende forretningsform, er virksomheden nødt til at overveje deres muligheder nøje. Dette begrundes i, at Jensen’s Bøfhus bliver nødt til at værne om sit varemærke, hvis ikke det skal undergå en gradvis degenerering. Hvis et varemærke degenererer nok, mister det sin styrke, og til sidst sin beskyttelse, således at alle kan bruge deres navn og dermed den medfølgende good-will. Tager rettighedshaveren således ikke de korrekte formelle skridt, på det rigtige tidspunkt, risikerer denne at tabe den goodwill og loyalitet der er blevet opbygget gennem årene.

Fra et juridisk synspunkt virker det derfor ganske naturligt at Jensen’s Bøfhus anlægger en retssag mod Jensens Fiskerestaurant. Det er ganske enkelt nødvendigt i forhold til den juridiske beskyttelse af varemærket. Jensen’s Bøfhus er nødt til at sikre at der bliver sendt et klart signal om, at 'Jensen's' mærket er deres. Højesterets dom forekommer i den sammenhæng også rimelig, eftersom navnene lå meget tæt op af hinanden, de handler i samme branche, samt at der i høj grad for forbrugeren kan være tale om forvekslelighed, og besvær med at skelne mærkerne fra afsenderne.

Hvad kan du som erhvervsdrivende så lære af denne sag?

Som udgangspunkt kan du tage ved lære af Jensen’s Bøfhus, og være aktiv i beskyttelsen af dit varemærke før det er for sent, og varemærket degenerer.

Når du anvender dit varemærke, skal du gøre opmærksom på, at der er tale om et varemærke. Dette kan lyde som noget sludder, men hvis et varemærke bliver til et almindeligt kendt, og beskrivende ord for et produkt, vil det på sigt kunne benyttes frit af alle andre – også dine konkurrenter. Dette betegnes som før nævnt, at varemærket degenererer. Eksempler på sådanne tilfælde er f.eks. ordene ”Ymer” og ”Grammofon”. Disse startede som varemærker, men er nu helt almindelige betegnelser for disse varer. Risikoen for degenerering er især til stede, når du introducerer et nyt produkt på markedet, og der derfor ikke findes en almen betegnelse for dette produkt.

For at undgå dette skal du være konsekvent i måden du bruger mærket på, og vise at der er tale om et varemærke, ved at bruge dette ens i alle sammenhænge. Eventuelt kan du bruge symbolet ® i direkte forlængelse af dit varemærke, hvis dette er registreret. Ellers vil ™ kunne bruges, hvis det ikke er registreret. Der gælder meget forskellige regler fra land til land om brugen af ® og ™, hvorfor du altid bør undersøge de konkrete regler for det pågældende land, før du begynder at eksportere eller markedsføre hertil.

Her er syv vigtige regler du skal huske, når du anvender dit varemærke:

  • Anvend altid varemærket fremhævet (f.eks. med store bogstaver)
  • Bøj aldrig varemærket som et navneord
  • Anvend aldrig mærket som et beskrivende udsagnsord
  • Ved et nyt produkt bør du altid give produktet sit eget navn udover varemærket
  • Vær opmærksom på forkert brug
  • Brug altid selv varemærket korrekt
  • Hold øje med om andre krænker dit varemærke

For det andet kan du lave en forundersøgelse inden du ligger dig fast på dit mærke. En forundersøgelse betyder, at en advokat eller en anden specialist indenfor varemærke-området undersøger markedet for om der er andre mærker som ligger tæt på dit. På denne måde kan man sørge for at undgå forvekslelighed mellem ens eget, og andre mærker. Forvekslelighed betyder, at jo større chance der er for, at en forbruger kan forveksle dit mærke med et andet, jo større chance er der for en konflikt mellem disse mærker. Det nye mærke kunne på den måde trække på den good-will det oprindelige mærke har opnået, såfremt en forbruger vil forveksle mærkerne, og tro at mærkerne har samme ejer. Derfor ender det ofte i et søgsmål hvis et nyt mærke kan forveksles med et stort, og kendt mærke.

Skulle uheldet være ude hvor det navn du har valgt at bruge, er taget af et stort firma med masser af penge, så overvej med dig selv om det er en kamp som skal tages. I sidste ende kan det koste mange hundrede tusinde kroner. Om kampen tages af princip, stolthed eller andet, så er det lige dyrt hvis man taber.

Den foreliggende sag kan derfor minde os om, at det er vigtigt med beskyttelse af en virksomheds varemærker, da de ellers risikerer at miste styrke, og til sidst deres varemærkeretlige beskyttelse.

Simon Albrechtsen Juridisk Assistent NEMADVOKAT - Danmarks Digitale Advokater™