Statusupdate fra Billy’s Billing

Toke Kruse

30. april 2014

Vi rykker frem i fast tempo med det nye Billy’s Billing, hvor flere og flere funktioner tilføjes, og ting bliver rettet til. Få her en opsamling over, hvad der er sket de sidste par uger.

Hvad er der konkret udviklet siden sidste update?

Nedenfor finder du en liste over de mest efterspurgte funktioner, som er blevet tilføjet siden sidst.

  • Brugere, der både har en konto på version 1 og version 2, kunne før ikke springe fra den ene til den anden. Man kunne gå fra version 1 til version 2, men ikke omvendt.
  • Folk kunne ikke se alle menupunkter i undermenuen til ”Regnskab”, fordi undermenuen tog udgangspunkt i skærmens dimensioner.
  • Folk blev logget ud, selvom de foretog aktive handlinger i programmet.
  • I starten var det ikke altid, at bilag blev uploadet til programmet fra Smartphone.
  • Der har været en del problemer med bankafstemningen – banklinjer blev tilføjet, selvom de ikke hørte til, og posteringerne blev matchet forkert.
  • Folk kunne ikke gemme regninger som kladder, hvis de ikke havde fyldt alle felter ud.
  • Man har ikke kunnet finde vores app på Google Play – det kan man nu.
  • Man har ikke kunnet trækket kontospecifikationer, resultatopgørelse og balance ud – det kan man nu.

Hvad har vi prioriteret, og hvad er vi gået i gang med nu?

Nedenfor finder du en liste over de funktioner, der er prioriteret i udviklingsplanen, og som en udvikler sidder og arbejder på nu.

  • Registrering af betalinger for fakturaer og regninger i udenlandske valutaer
  • Generelle rettelser af brugerinterface som fx datovælgeren, der bliver klippet over på indtast-regning-siden
  • Konvertering af vores tilbudsfunktion til det nye Billy’s Billing
  • Opgradering af brugere med specielle momssatser fra det gamle Billy’s Billing til det nye
  • Åbningsbalance
  • Internationalisering
  • EAN
  • Integration med DanLøn, Shopify og Magento i det nye Billy’s Billing
  • Integration med Dandomain

Fra version 1 til version 2

Idet vi er klar med de specialfunktioner (fx tilbud) i det nye Billy’s Billing, som du har fra version 1, får du automatisk mail om, hvordan du let og automatisk kan flyttes over til version 2, som ud over et enklere design bl.a. har Smartphone-app og bankafstemning.

Tak for jeres opbakning og loyalitet, den er værdsat

Som jeg skrev i et af mine forrige blogindlæg, er deadlines og estimater vanskelige for et softwarefirma. Derfor har jeg ikke en dato for, hvornår de ovenstående ting er klar. De er klar, når vi er færdige, og det er sindssygt lækkert og brugervenligt.

Tak for alles loyalitet – den er værdsat, og som altid kan du skrive til mig på toke@billysbilling.dk, hvis du har spørgsmål.

Mange hilsner Toke Kruse