Tak til teamet bag regnskabsprogrammet Billy’s Billing

Toke Kruse

9. marts 2012

Normalt, når jeg skriver et blogindlæg, handler det om Billy som regnskabsprogram, og hvor langt vi er i udviklingen – måske fordi, det er det, som står øverst på alle vores brugers ønskeseddel. Og faktisk også min.

Men i dag handler det om alle de andre, som ikke har noget med teknikken at gøre, men står for supporten, design, marketing og dem som former Billy på de mere bløde værdier. Support, design og marketing teamet bag Billy.

Arbejder fra San Francisco

Som de fleste nok ved, så er jeg flyttet til USA, San Francisco, for at rejse kapital til et amerikansk Billy, der samtidig også vil styrke det danske Billy. Jeg taler ofte med teamet, men her får de alle sammen en offentlig tak for deres kæmpe arbejde.

Den hjælpende og imødekommende support

Først og fremmest en kæmpe tak til Anso (Ann-Sophie), som er ansvarlig for den daglige kontakt med brugerne, hvis de enten har spørgsmål eller har brug for at blive hjulpet godt i gang. Jeg ved, at Anso er i gang med at arrangere et start-up-kursus til de brugere, som gerne vil have en ekstra hånd med at komme i gang. Skriv allerede nu til hende, hvis du kunne være interesseret ved at skrive til supporten.

Skaberen af Billy

Dernæst vil jeg gerne takke med hele hjertet formeren af Billy – illustratoren og supertegneren Morten F.C. (Morten Fogde Christensen). Han sørger for at alle streger passer sammen og med stor engagement og sparring fra den anden geniale designer Alexander Spliid.

Den sociale, online og "offline"

Brugerne ville måske ikke finde Billy, hvis ikke det var pga. Jeff (Jeff Beekhuis). Han giver den hele armen med marketing og blogging, og Jeff er altid klar til at banke sine kollegaer af banen i bordtennis.

Overblikket og strategi

Til sidst er Denis (Denis Lewinsky) – Billys nye adm. direktør. Tusind tak for din tillid til virksomheden og den energi, som du lægger i virksomheden.

Det komplette team

Foruden de ovenstående personer, er der alle de andre, som også hjælper til og gør en forskel for alle brugerne i kraft af, at de lægger arbejde i Billy.

Find ledelsen her for at få hele teamet bag regnskabsprogrammet.

Hvis du har nogle hilsner til teamet, så skriv løs i kommentarfeltet – hver og en vil blive værdsat!

Mange hilsner

Toke Kruse San Francisco

Ps. og jeg hilser fra Sebastian, som sidder ved siden af mig med noget, som I brugere med fokus på integration godt kan glæde sig til :) 

Ps. husk at du kan følge os på Billycon Valley på www.billyconvalley.com