Internship - Marketing


Send din ansøgning her

Danmarks letteste regnskabsprogram, Billy, søger en ny praktikant med interesse inden for online markedsføring, med fokus på content marketing og SEO. Billy er en 6 år gammel virksomhed i massiv vækst, og vi er derfor på jagt efter dygtige praktikanter til at indgå i vores marketingteam.

Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse som f.eks. markedsføringsøkonom, og at din praktikperiode er en del af dit studieforløb. Det kan også være, at du er nyuddannet, og ønsker at kickstarte din karriere med et relevant praktikforløb.

Dine primære opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Tekstforfatning til landing pages på billy.dk, vores blog og sociale kanaler
  • On-page SEO inkl. optimering af meta og title og søgeordsanalyser
  • Udarbejdelse af veloptimerede landing sider til Adwords
  • Opsætning af og tekstforfatning til nyhedsbreve
  • Udarbejdelse af nye hjælpevideoer samt tekstforfatning af hjælpeartikler
  • Andre marketing og ad hoc opgaver

Din profil

Vi går meget op i at finde den rigtige personlighed, og at du passer ind på teamet. Du vil blive kastet ud i en række nye opgaver, så læringskurven bliver stejl, og du skal have masser af gå-på-mod. Du vil ikke altid få en tydelig beskrivelse af opgaven, men fra tid til anden, skal du være i stand til bare at gå i gang, og finde ud af tingene hen ad vejen med hjælp fra andre på teamet.

Du bliver en del af et lille og ungt marketingteam, og du vil derfor få et stort ansvar allerede fra første dag. Samtidig er vi en virksomhed, hvor alle engang imellem smøger ærmerne op og hjælper hinanden med en række praktiske opgaver, som f.eks. pakning og forsendelse af marketingmateriale og oprydning efter frokosten. Så du må ikke være bange for at tage fat, når det behøves.

Til gengæld vil du efter endt praktikophold have praktisk erfaring med en lang række værktøjer, som anvendes i mange marketingafdelinger landet over, og du vil have en grundlæggende forståelse for marketing og kommunikation for SaaS-virksomheder.

Efter praktikopholdet har du færdigheder indenfor:

  • SEO og praktisk erfaring med MOZ, Google Search Console og diverse søgeordsværktøjer
  • SEM og praktisk erfaring med Google Adwords
  • Webanalytics og praktisk erfaring med Google Analytics
  • Content marketing og praktisk erfaring med tekstforfatning

Fordele

  • Mulighed for fastansættelse efter endt praktikperiode
  • Et socialt og internationalt arbejdsmiljø med fredagsbarer, personalefester, frokostordning og alt den kaffe du kan drikke
  • Kontorlokaler 50 meter fra Rådhuspladsens metro
  • Gode personlige udviklingsmuligheder - i Billy handler det om evner og ikke anciennitet

Tiltrædelse: Hurtigst muligt

Ugentlig arbejdstid: Fuldtid

Varighed: 3-6 mdr.

Praktikperioden er ulønnet.

Sådan ansøger du

Send dit CV og en motiveret ansøgning hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og lukker for rekrutteringen, når vi har fundet de rigtige kandidater.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR Consultant, Imke Wieboldt på +45 31791715.

Om Billy

Billy leverer Danmark Letteste Regnskabsprogram med over 60.000 tilmeldte virksomheder. Vi arbejder hver dag på at gøre regnskab og bogføring let som en leg.

Afdeling
Marketing

Lokation
Copenhagen, Denmark

Type
Other

Ansøg hér