Internship - Bookkeeping Team (Start August 2022)


Send din ansøgning her

Har du interesse for regnskab og bogføring, og er du ivrig efter at lære mere? Passer ord som selvstændig og struktureret på dig? Så er en praktikplads i vores bogføringsteam Puls det helt rette sted for dig!

Hvem er vi?

Som en del af Ageras Group, er Billy og Meneto her for at gøre livet lettere for mikrovirksomheder. I Billy arbejder vi hver dag på at gøre regnskab og bogføring let som en leg ved at tilbyde et skybaseret bogføringsværktøj der gør det let for vores kunder selv at fakturere, holde styr på regninger og foretage regnskab.

Lige nu søger Billy en dygtig praktikant til opstart i august 2022, som har lyst til at blive en del af vores Puls team. Du bliver en del af et ungt team med højt humør, fart over feltet og fokus på personlig udvikling.

Hvad vil du lave?

Du bliver ansvarlig for at bogføre kundernes kvitteringer, og overfører data fra fakturaer til vores system. Dine primære opgaver vil indebære bogføring og bankafstemninger af kundens bilag og transaktioner, og ad-hoc opgaver

Hvem er du?

Vi søger en praktikant, der:

  • Taler flydende dansk og har engelskevner på samtaleniveau
  • Er kvalitetsbevidst og har en struktureret tilgang til dit arbejde
  • Er fokuseret og detaljeorienteret
  • Er hurtig til at lære nyt og har gode samarbejdsevner
  • Har den højeste integritet i alt hvad du laver
  • Erfaring med bogføring anses som et plus

Hvad tilbyder vi?

Vi håber, at det er OK, at vi bruger et kort øjeblik på at prale. For vi synes selv, at det, vi kan tilbyde, er ret godt: Vores kontor ligger i hjertet af København (muligvis den bedste udsigt i byen), vores kantine er fremragende (muligvis den bedste frokost i byen), og vores folk er intet mindre end fantastiske (muligvis de bedste kolleger i byen).

Vi sætter en stor ære i vores arbejde, men vi er også seriøse omkring sjov. Seriøst. Snup en drink med dine kolleger i vores MicroHeroBar efter en god fredag, tag en lille pause i vores gaming-lounge på en hård mandag, eller gør noget godt for dig selv med en ingefærshot og en yogasession på en Wellness-Wednesday.

Hos Ageras Group er det vores mission at erobre verden. Men hvem har sagt, at vi ikke kan have det sjovt, mens vi gør det?

Praktisk

  • Tiltrædelse: August 2022
  • Ugentlig arbejdstid: Fuldtid
  • Varighed: 3-6 mdr.
  • Praktikperioden er ulønnet

Sådan søger du

Nu hvor vi har fanget din interesse, er det tid til, at du fanger vores. Send os dit CV og en kort tekst, hvor du fortæller os, hvorfor du ønsker at blive praktikant i Billy.

Vi holder samtaler løbende og lukker for rekrutteringen, når vi har fundet de rigtige kandidater.

-

Om Ageras Group

Hos Ageras Group muliggør vi succes for mikrovirksomheder ved at bygge det bedste økosystem omkring deres økonomiske behov. Med en velbevaret opstartsånd er vi i dag en ambitiøs gruppe af fintech-virksomheder med næsten 250 ansatte, der opererer på 12 markeder i Europa og USA. Som hjemsted for Billy, Meneto, Tellow, Salary, Zervant, Ageras Marketplace og Ageras Finance, og med økonomisk støtte fra Investcorp, Rabo Frontier og Lugard Road Capital, er vi på en mission for at revolutionere den finansielle industri og erobre verden - intet mindre.

Afdeling
Finance

Lokation
Copenhagen, Denmark

Type
Other

Ansøg hér