"Jeg tror ikke på genveje til økonomisk sikkerhed"

- Bente Lüdemann

Billy-certificeret RevisorBilly-certificeret Revisor

Hos os er kunden altid i fokus

Lüdemann er specialiseret i regnskabsassistance og hjælper virksomheder med alt fra løn og bogføring til mere administrative opgaver. Hos Lüdemann er kunden altid i fokus, og løsningen er altid tilpasset den enkelte virksomheds behov.

Billy Regnskabsprogram premium revisor Bente Lüdemann
Billy Regnskabsprogram og solid interview

Interview med Bente Lüdemann

27-12-2015

1. Hvad er den hyppigste fordom om en revisor?

At en revisor er kedelig. Sandheden er, at det passer! Vi er i et fag, hvor vi er nødt til at overholde landets love, og det betyder, at vi er nødt til at holde os til det, vi ”må” og ”skal”. Der er ikke noget, der hedder kreativ bogføring. Men jeg tror nu, at vi har en fin humor!

2. Hvad er det bedste ved at være revisor?

I vores fag er det den mangfoldighed, der ligger i opgaven. Ingen virksomhed eller kunde er ens. Hver dag er en ny verden.

3. Hvornår ved du, at en kunde er tilfreds?

Det ved jeg, når jeg får positiv respons fra kunderne. Og det gør jeg heldigvis ofte. Jeg har stor kontakt til mine kunder, og jeg kan altid høre, når folk er glade for det arbejde, jeg gør.

4. Hvad er dit bedste råd til en (nystartet) selvstændig?

Sørg for at få professionel assistance med det sammen. Nystartede laver så mange bogføringsfejl, og det kan simpelthen ikke betale sig. Desuden er nystartede altid i SKATs søgelys, så derfor kan det godt betale sig at inddrage en professionel fra start.

5. Hvorfor gør et godt regnskabsprogram en forskel for selvstændige?

Det gør det, når det giver den selvstændige en viden om, hvordan det går i hans forretning! Det gør også en forskel, når regnskabsprogrammet er overskueligt og nemt at forstå. Så har det værdi.

6. Hvad drømmer du om?

Jeg har et motto, der hedder: ”Det, der er godt for kunden, det er også godt for os”. Med andre ord, så handler det om at have en tilfreds kunde og yde netop den service, som kunden har behov for.

7. Hvordan har du oplevet, at økonomisk sikkerhed har fået dine drømme til at gå i opfyldelse?

Med flid og arbejdsomhed. Jeg tror ikke på genveje til økonomisk sikkerhed. Jeg tror på hårdt arbejde. Jeg har heldigvis aldrig haft økonomiske problemer, men jeg slår heller aldrig større brød op, end jeg kan bage.

8. Hvilken funktion i Billy synes du bedst om?

Generelt er det let og overskueligt for vores kunder. De kan fx let og hurtigt skrive en faktura til deres kunder. Det er en stor fordel for både os og dem.

9. Hvorfor er det vigtigt at samarbejde om økonomi?

Kunden kan optimere sin tid, og vi kan optimere vores tid. Simpelthen.

10. Hvorfor er Billy Danmarks letteste regnskabsprogram?

Fordi det er let at gå til, og fordi det er let at forstå. Det er et produkt i øjenhøjde.