Bogføring af billetter til events - Billy Regnskabsprogram

Oliver Storm Pallesen

13. maj 2014

Billetter til events, for eksempel TechBBQ 2014, hvilket er en hyggelig grillfest-event, hvor iværksættere kan komme og dele ud af deres erfaringer og personlige fortællinger. En billet koster fra 300 til 600 kr., men hvordan bogfører du den i Billy?

Vi vil vise et eksempel, hvor vi har købt en billet til 300 kr. fra billetportalen Greenticket, som har pålagt 18,74 kr. i gebyr.

Her skal vi være opmærksomme på, at der er momsfradrag for billetten, men ikke for gebyret. Først opretter vi Greenticket som kontakt, og derefter registrerer vi regningen på udgiftskontoen Reklamer og markedsføring.

Oprettelse af kontakt

  • Vælg Kontakter
  • Klik Opret kontakt
  • Skriv Greenticket under navn
  • Sæt flueben ved Leverandør
  • Klik Gem

Registrering af regningen

  • Vælg Regninger
  • Klik Opret regning
  • Vælg Greenticket som leverandør
  • Skriv 'Køb af TechBQQ-billetter' som beskrivelse
  • Vælg udgiftskategorien Reklamer og markedsføring
  • Vælg momssatsen Købsmoms 25 %
  • Skriv det fulde beløb uden gebyr under Inkl. moms
  • Klik Tilføj linje
  • Skriv Køb af TechBQQ-billetter som beskrivelse
  • Vælg udgiftskategorien Bankgebyrer
  • Vælg momssatsen Momsfrit
  • Skriv beløbet
  • Klik Godkend