Sådan bogfører du et gavekort

Jacob Seibæk

2. oktober 2018

I denne supportartikel guider vi dig igennem bogføringen af et gavekort i Billy. Vi viser dig både, hvordan gavekortet oprettes, og hvad der skal bogføres, når gavekortet bliver indløst.

Som denne supportartikel også guider dig igennem, skal du bemærke, at der først skal betales moms ved indløsningen af gavekortet.

Husk at hold styr på disse gavekort, således du ved, at de indløsende gavekort er gyldige.

Hvis du skal bogføre et gavekort og samtidig sende en faktura ud, har vi også lavet en supportartikel til dette, klik her.

Bogføring ved salget af et gavekort

For at bogføre salget af et gavekort benytter vi kontoen i Billys standard kontoplan 7395 - Gavekort. Hvis ikke en lignende konto er oprettet i dit regnskab, opret da denne konto under kortfristede forpligtelser i passiverne. Dette link guider dig igennem oprettelse af ny konto i kontoplanen.

I dette eksempel tager vi udgangspunkt i, at du skal bogføre salget af et gavekort på 1.000 kr.

Først skal du oprette en ny manuel transaktion til denne bogføring.

  • Tryk på Regnskab i menuen og dernæst Transaktioner
  • Tryk på Ny transaktion og dernæst Manuel transaktion
  • Indtast dato for salget af gavekortet og udfyld Beskrivelse
  • Debitér bankkontoen
  • Kreditér Gavekort med samme beløb
  • Tryk Godkend

Dette kan også gøres i kassekladden:

Du har nu bogført salget for et gavekort på 1.000 kr.

Bogføring ved indløsning af et gavekort

Vi fortsætter med eksemplet på de 1000 kr. Når gavekortet er indløst, skal du igen oprette en ny transaktion.

  • Tryk på Regnskab i menuen og dernæst Transaktioner
  • Tryk på Ny transaktion og dernæst Manuel transaktion
  • Indtast dato for indløsningen af gavekortet og udfyld Beskrivelse
  • Debitér Gavekort
  • Kreditér Salg salgsprisen eksklusiv moms
  • Kreditér Salgsmoms(udgående) med moms-beløbet
  • Tryk Godkend

Dette kan også gøres nemmere i kassekladden:

Du har nu bogført salget og indløsningen af et gavekort på 1.000kr.

  • Hvis din kunde køber varer for mindre end 1.000 kr. ved indløsningen, regulér salg og salgsmoms, og hold da styr på gavekortets værdi.
  • Hvis din kunde køber varer for mere end 1.000 kr. ved indløsningen, regulér salg og salgsmoms og tilføj en linje, hvor banken debiteres med differencen.

Har du problemer eller spørgsmål til bogføringen af salget og indløsningen af et gavekort, skal du være velkommen til at kontakte supporten på chatten, billy@billy.dk eller 60 24 60 24.