Bogføring af valutagebyrer

Kenneth Webbe Sørensen

8. oktober 2018

I denne supportartikel guider vi dig til, hvordan du nemt bogfører bankgebyrer i udenlandsk valuta.

Man kan gøre det på to måder. Enten kan man bogføre gebyrerne via en faktura, eller man kan gøre det via kassekladden.

Vi viser dig begge metoder - så har du mulighed for at vælge den, der passer bedst til dig.

Helt overordnet gælder det, at du skal debitere en gebyrkonto og kreditere banken, når du bogfører et gebyr i udenlandsk valuta. Du skal desuden være opmærksom på, at bankgebyrer i udenlandsk valuta er momsfritaget.

Her kommer guiden til, hvordan du bogfører dine gebyrer.

Bogføring direkte på en faktura

Vi tager i dette eksempel udgangspunkt i, at du har udstedt en faktura på 500 USD til en amerikansk kunde, og din kunde betaler med eksempelvis PayPal. Dette er også den mest automatiserede måde at bogføre det på.

Her bliver der opkrævet et transaktionsgebyr på 5 USD med det samme af PayPal, og det resterende beløb overføres til din bankkonto.

I dette tilfælde skal du blot registrere valutagebyret direkte under betalingen. Det gør du således.

  • Klik ind på den pågældende faktura
  • Vælg Registrer betaling
  • Ændr beløbet under Beløb i USD til det faktiske efter gebyret er fratrukket. I det her tilfælde har vi modtaget 495 USD og fået fratrukket 5 USD.
  • Klik på den gule boks, og vælg bankgebyr
  • Husk altid at sætte betalingsdatoen til at den dag, beløbet er bogført i din bank

Registreringen af USD-gebyret bogføres i danske kroner, fordi resultatopgørelsen og balancen altid skal kunne opgøres i danske kroner.

Hvis du vil se, hvordan transaktionen ser ud, kan du gøre det med få klik.

  • Klik på det blå link på fakturen, der hedder Payment, (Date)
  • Klik derefter på transaktionsnummeret i højre side

Du har nu bogført, at banken er debiteret med 495 USD, mens gebyrkontoen er debiteret med 5 USD, og samtidig er din salgskonto krediteret med 500 USD.

Bogføring af bankomkostninger via kassekladden

I dette eksempel tager vi udgangspunkt i, at du har feåt en opgørelse fra din betalingsløsning, hvor du for en periode skal betale 1.000 kr. i gebyrer.

Når du vælger at bogføre dine valutagebyrer i kassekladden, skal du være opmærksom på, at du kun kan bogføre i danske kroner i kassekladden. Det vil sige, at du selv skal omregne gebyrer fra eksempelvis USD til DKK, inden du bogfører gebyrerne.

Bogføringen håndterer du således.

  • Vælg Regnskab
  • Vælg Kassekladde
  • Vælg F for finansbilag.
  • Debiter Konto 2320 - Gebyrer
  • Krediter Konto 5710 - Bank
  • Sæt betalingsdatoen være den dato, hvor betalingen er bogført i din bank.
  • Tryk Godkend alle

Du har nu bogført gebyrerne i udenlandsk valuta.

Har du problemer eller spørgsmål til bogføringen af omkostninger i udenlandsk valuta, skal du være velkommen til at kontakte supporten på chatten, billy@billy.dk eller 60 24 60 24.