Efterposteringer i forbindelse med årsregnskab

Anders Brasholt Ørbæk

13. januar 2020

Håndtering af efterposteringer ifm. årsregnskab

Når du anvender Billy’s årsregnskabsmodul, modtager du en efterposteringsfil, som vedrører posteringer, der skal omposteres ifm. årsafslutning. Efterposteringer kan omfatte overførsel af årets resultat, restskat, hensættelse fra udbytte mm.

Denne vejledning giver dig indblik i, hvordan du skal håndtere efterposteringer i Billy.

Import til kassekladden

Efterposteringer kommer i en CSV-fil, som kan importeres til kassekladden. CSV-filen indeholder de efterposteringer, som skal bogføres i dit regnskab. Et eksempel på en efterposteringsfil fra Billy’s årsregnskabsmodul er illustreret nedenfor:

Eksemplet viser bogføringen af årets skat, skattetillæg fra restskat og overførsel af årets resultat for iværksætterselskaber ifm. 25 % af overskuddet, som skal spare op for IVS.

CSV-filen importeres til kassekladden således:

  • Regnskab
  • Kassekladde
  • Mere
  • Importér
  • Vælg CSV-fil

Mangler du konti til importen?

Billy samarbejder med et eksternt revisionsselskab til udarbejdelsen af årsregnskabet. Derfor kan der i CSV-filen være kontonumre fra deres kontoplan, som ikke eksisterer i din kontoplan. Der kan være to opgaver at løse her:

1. Kontoen skal oprettes i Billy

2. Kontoen eksisterer allerede i Billy, men med et andet kontonavn og -nummer

Oprettelse af konto

Hvis du mangler konti til CSV-importen, skal der oprettes en konto i kontoplanen. Det gør du således:

  • Regnskab
  • Kontoplan
  • Opret konto
  • Udfyld oplysninger
  • Gem

Ændring af kontonavn og -nummer

Hvis kontoen allerede eksisterer, skal kontonavn og -nummer blot ændres i CSV-filen.