Fradrag ved køb af mad - Billy Regnskabsprogram

Oliver Storm Pallesen

4. marts 2014

Normalt får du ikke momsfradrag ved indkøb af mad til din virksomhed og dens ansatte, dog er der visse undtagelser.

I denne hjælpeartikel, vil vi komme ind på 3 eksempler som giver fradrag, når du køber mad i virksomhedsregi. Ligeledes vil vi fortælle, hvordan disse eksempler bliver bogført i Billy. Det er nemlig smart med vores regnskabsprogram.

Køb af mad til personalet

Hvis der pludseligt kommer noget overarbejde - altså overarbejde som du umuligt kunne have forudset, kan du få fuldt momsfradrag. Det er derfor vigtigt, at overarbejdet ikke er varslet, sæsonbetinget eller lignende.

Bogføring af indkøb af mad ved overarbejde

  • Vælg Regning
  • Klik Opret regning
  • Vælg leverandør (fx. Netto)
  • Vælg udgiftskategorien Personaleomkostninger
  • Vælg momssatsen Købsmoms 25 %
  • Skriv beløbet

Middag på restaurant med dine medarbejdere.

Hvis du inviterer dine medarbejdere på restaurant, har du mulighed for at få fradrag for en fjerdedel af momsbeløbet. Dog er det et krav, at maden nydes på restauranten.

Registrering af restaurantbesøg med medarbejdere

  • Vælg Regning
  • Klik Opret regning
  • Vælg leverandør (Restauranten)
  • Vælg udgiftskategorien Restaurant
  • Vælg momssatsen Kvartmoms på køb 6,25 %
  • Skriv beløbet
  • Eksemplet viser at du har været ude og spise for 1.000 kr., hvoraf 200 kr. er momsen. Det vil sige at du får en fjerdedel af de 200 kr. i fradrag, hvilket svarer til 50 kr.

Indkøb af mad til møder

Hvis du holder et møde i din virksomhed, og du køber mad til anledningen, kan du få fuldt fradrag for momse. Dog skal mødet foregår indenfor et fastsat tidsrum, serveringen foregår under mødet og det afholdes i virksomhedens egne lokaler.

Registeringen af indkøb af mad til møder

  • Vælg Regning
  • Klik Opret regning
  • Vælg leverandør (fx. Netto)
  • Vælg udgiftskategorien Møde omkostninger
  • Vælg momssatsen Købsmoms 25 %
  • Skriv beløbet
  • Eksemplet viser, at du har været ude og handle for 500 kr., hvoraf 100 kr. er moms. I dette tilfælde har du fuldt momsfradrag, hvilket vil sige, at du får fradrag for alle 100 kr.
  • De forskellige møder som du kan få fradrag for, er fx bestyrelsesmøder, interne kursusaktiviteter og interne møder - altså møder med fagligt indhold.

Klik her for at se hvordan du håndterer rejsegodtgørelse.

Prøv gratis i 30 dage
Prøv Billy Prøv selv at indtaste en regning