Importer dine produkter fra Dinero til Billy

Oliver Storm Pallesen

14. oktober 2015

Du har muligheden for at importere dine produkter fra Dinero til Billy. Dette bliver gjort ved, at hente dine kontakter ned i et bestemt format, og importere til Billy. Formatet hedder CSV, hvilket er en tekst-fil med kommaseparerede værdier, som generelt bruger dataoverførsel mellem databaser.

For at importere produkter fra Dinero, skal vi først hente filen fra Dinero, omdanne den til Excel format, rette en smule i den, gemme i et CSV-format, hvor vi til slut importerer kontakterne til Billy.

Hent produkterne fra Dinero

For at få fat på dine produkter fra Dinero, går vi til:

  • Salg
  • Produkter
  • Udskriv

Her får du en PDF-fil af dine produkter, som du skal gemme ned på din computer.

Denne fil skal du have konverteret om til Excel-format. Til det anbefaler vi, at du gør brug af den gratis service du kan få hos www.pdftoexcelonline.com. De konventerer filen og sender den retur til din mail.

  • Upload fil ved Vælg en fil
  • Indtast din e-mail
  • Klik Konventer nu

Nu har vi fået vores produkter i en Excel-fil.

Denne fil skal vi rette en smule til.

Først skal du sørge for at Konto kun står med numre og matcher til dine kontonumre i Billy.

Dernæst skal du lave en kolonne ved navn Momskode, hvor du skal indtaste en gyldig forkortelse fra en momsregel, (se dem under indstillinger - momssatser).

Når du er færdig med at rette filen til, skal du gemme den i CSV-format ved at klikke Gem som.

Import til Billy

For at importere produkterne går vi til:

  • Indstillinger
  • Produkter
  • Mere
  • Importér produkter

Her uploader du filen og så vil produkterne automatisk blive oprettet.

På denne måde kan du altså let importere dine nuværende produkter fra Dinero.

Prøv gratis i 30 dage
Prøv Billy Danmark letteste regnskabsprogram