Sådan bogfører du køb af messestande i Billy

Oliver Storm Pallesen

9. maj 2014

Køber du en messestand for at deltage i messer, er det for at markedsføre din virksomhed, skabe awareness ude hos dine potentielle kunder og forhåbentlig skabe mere omsætning på de forskellige messer. Derfor er der fuldt fradrag for købet, og du kan bogføre det under udgiftskontoen Reklamer og markedsføring.

Vi vil vise et eksempel, hvor vi har købt en messestand til 11.500 kr. inkl. moms hos en dansk messestandsleverandør.

Oprettelse af kontakt

  • Vælg Kontakter
  • Klik Opret kontakt
  • Skriv leverandørens navn
  • Sæt flueben ved Leverandør
  • Klik Gem

Registrering af regning

  • Vælg Regninger
  • Klik Opret regning
  • Vælg messestandsleverandøren som leverandør
  • Vælg udgiftskategorien Reklamer og markedsføring
  • Vælg momssatsen Købsmoms 25%
  • Skriv beløbet
  • Klik Godkend
  • Nu har du registreret, at du fået en regning på 11.500 kr. for køb af en messestand.

Klik her for at se hvordan du håndterer deltagelse til danske messer.

Prøv gratis i 30 dage
Prøv Billy Prøv selv at indtaste en regning