Hard Refresh på computeren

Nicolai Hofsø

2. december 2017

Har du problemer med at logge ind, knapper der ikke virker i programmet eller lignende, så er der her en nem løsning på det. Du skal lave Hard Refresh. Hard Refresh kan i mange tilfælde løse problemet. Her er en guide til at lave Hard Refresh, alt efter hvilken browser du benytter.

OBS. Vær forberedt på at du i visse tilfælde bliver logget ud af samtlige hjemmesider, når du laver et Hard Refresh.

Sådan laver du Hard Refresh i Google Chrome

Windows/Linux:

  • Hold Ctrl nede og tryk på Reload knappen.
  • Eller, hold Ctrl nede og tryk F5.

Mac:

  • Hold Shift nede og tryk på Reload knappen.
  • Eller, hold Cmd + Shift nede og tryk på R.

Du kan også lave Hard Refresh uden at benytte genvejstaster:

  • Tryk på de 3 små prikker i øverste højre hjørne
  • Tryk på "Historik" og vælg herefter "Historik" igen
  • Tryk på "Ryd browserdata" i venstre kolonne
  • Kryds af under "Cookies og andre websitedata" og "Cachelagrede billeder og filer".
  • Tryk "Ryd browserhistorik".

Sådan laver du Hard Refresh i Internet Explorer

  • Hold Ctrl nede og tryk på F5.
  • Eller, hold Ctrl nede og tryk på Refresh-knappen i toolbaren.

Ellers er det også muligt uden at benytte genvejstaster:

  • I menulinjen vælges "Funktioner"
  • Tryk på "Slet browserdata"
  • Sæt flueben ved "Midlertidige internetfiler og webstedfiler"
  • Tryk herefter "Slet"

Sådan laver du Hard Refresh i Safari

  • Hold alt + Cmd nede og tryk E
  • Eller, hold Shift nede og tryk på Reload-knappen i toolbaren.

Ellers er det også muligt uden at benytte genvejstaster:

  • Tryk på "Indstillinger"
  • Vælg "Anonymitet"
  • Under "Cookies og andre data fra websider" skal du trykke på knappen, der hedder "Fjern alle data fra websteder"
  • Tryk herefter "Fjern nu".

Sådan laver du Hard Refresh i Mozilla Firefox

Windows/Linux:

  • Hold Ctrl key nede og tryk på F5.
  • Eller, hold Ctrl + Shift nede og tryk R.

Mac:

  • Hold Shift nede og klik på Reload-knappen i toolbaren.
  • Eller, hold Cmd + Shift nede og tryk R.

Ellers er det også muligt uden at benytte genvejstaster:

  • Tryk på de 3 streger i højre hjørne
  • Tryk på "Indstillinger"
  • Vælg nu "Avanceret"
  • Tryk herefter på fanebladet "Netværk"
  • Vælg "Ryd nu" under afsnittet Cache af webindhold.

Sådan laver du Hard Refresh i Microsoft Edge

  • Tryk på de 3 streger i højre hjørne
  • Tryk på "Indstillinger"
  • Scroll ned og tryk på "Vælg, hvad der skal ryddes"
  • Kryds af ved "Cachelagrede data og filer"
  • Tryk nu på "Ryd" under afsnittet Cache af webindhold

Sådan laver du Hard Refresh i Opera

  • Tryk på "Historik" ude i bjælken til venstre
  • Tryk på "Ryd Browserdata" i øverste højre hjørne
  • Sæt flueben ved "Billeder og filer fra cache"
  • Tryk på "Ryd browserdata"

Sådan laver du Hard Refresh i Google Chrome på Iphone og Android smartphone

  • Tryk på de 3 prikker i højre hjørne i din Google Crome app
  • Tryk på "Indstillinger"
  • Tryk på "Beskyttelse af personlige oplysninger"
  • Tryk på "Ryd browserdata"
  • Kryds af under "Billeder og filer, der er gemt i cache" (eller "Cachelagrede billeder og filer" på Android)
  • Tryk "Ryd browserdata" (eller "Ryd data" på Android).

OBS. Dette sletter alle caches, og du bliver derfor muligvis logget af andre hjemmesider.

Sådan laver du Hard Refresh i Safari på din Iphone

  • Gå til Indstillinger på din smartphone
  • Tryk på "Safari"
  • Tryk på "Avanceret"
  • Tryk på "Websidedata"
  • Søg på Billy.dk
  • Tryk på "Rediger"
  • Tryk på den røde firkant så hjemmesiden forsvinder

Hvis Hard Refresh ikke virker, er du velkommen til at kontakte os, så løser vi problemet sammen over telefonen eller via chatten.