Det gamle Billy: Overgang til den nye Momsopgørelse juni 2012

Billy regnskabsprogram forfatter Billy regnskabsprogram forfatter

Oliver Storm Pallesen

25. juni 2012

Med “revisoropdateringen” der blev lanceret d. 22. juni 2012 er regnskabsprogrammets momsopgørelse blevet forbedret.

1. Difference fra tidligere momsperioder

Den nye momsopgørelse kan automatisk vise dig, hvis du har en difference mellem moms fra tidligere perioder og hvad du faktisk har afregnet og betalt til Skat. Hvis du fx i alt har skulle betale 50.000 kr. i moms, men du kun har betalt 45.000 kr., vil siden fortælle dig, at du har en difference på 5.000 kr. Denne difference skyldes oftest, at du har lavet en efterpostering, dvs. indtastet en faktura eller regning i en periode, som du allerede har afregnet moms for. Hvis differencen er meget lille, kan det også skyldes afrunding

Det er meget simpelt at håndtere differencen. Du går bare ind under Regnskab > Momsopgørelse og klikker på knappen “Overfør beløbet til den aktuelle periode”. Se fx her:

Billy Regnskabsprogram og momsovergang difference Billy Regnskabsprogram og momsovergang difference

Beløbet vil herefter blive overført til din aktuelle momsperiode, så det kommer med næste gang du afregner moms.

Hvis du vil se, hvorfor din difference er som den er, kan du gå i næste afsnit se, hvordan du får vist dine tidligere momsopgørelser.

2. Visning af tidligere momsperioder

Den nye momsopgørelse viser kun perioder fra og med lanceringsdatoen. Hvis du af den ene eller anden grund har brug for at se dine gamle momsopgørelser, kan du let gøre dette ved at:

  1. Log ind som normalt via mit.billy.dk
  2. Kopier flg. adresse ind i dit browservindues adressebar og tryk Enter: https://login.billysbilling.dk/#App.accounting.vat.OldVatApp

Her kan du hente momsopgørelserne, som de så ud før revisoropdateringen.

I bunden af siden kan du også se forklaringen af den difference du har i mellem tidligere moms og afregnet moms, hvis du altså har en difference.

I dette eksempel kan du se en virksomhed der i alt har skullet betale 50.000 kr. i moms, men kun har afregnet og betalt 45.000 kr. til Skat. Det giver altså en difference på 5.000 kr., som virksomheden stadig skylder Skat.

Bemærk at denne gamle momsopgørelsesside vil blive fjernet igen i august 2012.

3. Indtastning af endnu ikke registrerede momsafregninger

Hvis du faktisk har betalt differencebeløbet til Skat tidligere, men bare ikke har registreret det i Billy, kan du let indtaste det vha. en manuel postering. Gå til Regnskab > Posteringer og vælg Opret postinger oppe til højre, og derefter klik på “Manuel Postering”.

Hvis du har betalt moms til Skat, indtaster du posteringen således:

Hvis du har fået moms tilbage fra Skat, indtaster du posteringen således:

Som dato skriver du den dato, hvor du har betalt eller modtaget beløbet fra din bankkonto.

Herefter skulle differencen gerne blive 0 kr.

4. Spørgsmål

Hvis du har nogen som helst spørgsmål vedr. den nye Momsopgørelse og dine tal, så tøv ikke med at skrive til os på billy@billy.dk. Vi sidder klart til at hjælpe dig i præcist dit tilfælde.

Prøv gratis i 30 dage
Prøv Billy Prøv selv at indtaste en regning