Det gamle Billy: Sådan tager du et screenshot

Billy regnskabsprogram forfatter Billy regnskabsprogram forfatter

Oliver Storm Pallesen

22. juli 2013

Hvis du har spørgsmål til programmet, kan vores supportafdeling nogle gange bede dig om at sende et screenshot af der hvor du er gået i stå.

Et screenshot er en billedfil, der viser hvordan din skærm ser ud. Det kan hjælpe supporteren med at løse dit problem.

Det er vigtigt at dit screenshot dækker hele browservinduet, så supporteren kan se adressebaren der hvor der står mit.billy.dk/login…

1. Sådan tager du et screenshot

1.1. Screenshot på Mac

Du kan tage et screenshot på en Mac ved at holde tasterne Cmd + Shift + 3 nede.

Billedet bliver lagt på dit skrivebord, og hedder noget a la “Screenshot […].png”. Du kan nu vedhæfte billedet til din mail til supporten.

1.2. Screenshot i Windows 7 og Windows Vista

I Windows 7 og Windows Vista kan du bruge programmet “Snipping Tool”.

Du åbner Snipping Tool ved at klikke på startmenuen, og søge efter Snipping Tool i søgefeltet.

Dernæst klikker du på pilen ved siden af New/Ny knappen, og derefter på “Full-screen snip”.

Til sidst klikker du på Gem knappen i toppen, der forestiller en diskette. Du kan nu vedhæfte billedefilen til din mail til supporten.

1.3. Screenshot i Windows XP

For at tage screenshots i Windows XP skal du trykke på knappen Print Screen (formentligt forkortet “Prt Scr”) på dit keyboard. Derefter åbner du programmet Paint, indsætter billedet vha. Ctrl + V, og gemmer billedet vha. Ctrl + S. Du kan nu vedhæfte billedefilen til din mail til supporten.

Prøv gratis i 30 dage
Prøv Billy Prøv selv at indtaste en regning