Det gamle Billy : Shopify-integration

Billy regnskabsprogram forfatter Billy regnskabsprogram forfatter

Michael Storgaard

3. december 2013

1. Beta-test

Du kan nu prøve beta-udgaven af vores Shopify-integration. Det eneste, det kræver, er, at du har en webshop hos Shopify og en Billy-konto.

1.1. Installation af beta-udgaven

1.1.1. Find din Billy API-nøgle

Log ind i Billy. Hold herefter musen over Indstillinger og vælg Organisationsindstillinger (se øverste højre hjørne af billedet herunder).

Vælg API i venstre menu og tryk herefter Opret API-nøgle. Indtast et navn (fx Shopify) og gem. Du kan nu se din API-nøgle ved at trykke på forstørrelsesglasset ud for din nyoprettede nøgle. Din API-nøgle vil være en lang streng af tal og bogstaver (som fx 2bDGLCMNqsppTCKZHKIV9VIbOr6d0jmb). Lad vinduet være åbent i baggrunden eller kopier API-nøglen og fortsæt instruktionerne her på siden.

1.1.2. Installer integrationen i Shopify

Gå til shopify, som vil viderestille dig til integrationens side hos Shopify. Tryk på “Get App” i højre side, hvilket enten vil sende dig direkte videre til en bekræftelsesside eller først vil vise dig et popup-vindue, hvor du skal indtaste din webshops adresse (fx minshop.myshopify.com) og herefter logge ind på din webshops administrationspanel. Bekræftelsessiden vil se ud som herunder. Tryk Install App og fortsæt til opsætning af integrationen herunder.

1.1.3. Opsæt integrationen

På første skærmbilllede skal du indtaste din API-nøgle, som du enten har kopieret eller åben i baggrunden. Tryk herefter “Save API key”.

Hvis du her støder på en fejlbesked, sørg venligst for, at du har oprettet et produkt i Billy, som kan benyttes til at registrere fragt.

Du er nu på siden for indstillinger, som på billedet herunder. Ved første boks skal du vælge et produkt, der skal bruges til fragt. Hvis du ikke allerede har det, vil det være en god ide at oprette et fragt-produkt i Billy (et almindeligt produkt eksempelvis kaldet Fragt). I næste boks vælger du kontoen dine salg skal gå ind på, der vil det formentlig være kontoen Salg. I tredje boks skal du vælge hvilken momssats, din webshop bruger. I fjerde boks skal du vælge hvilken bankkonto betalinger for ordrer skal gå ind på. Tekstfeltet tilsidst indeholder en værdi, som bliver brugt til at identificere fakturaer, produkter og kontakter oprettet gennem denne integration. Vi anbefaler at skrive “shopify_”. Værdien vil ikke være synlig nogen steder i Billy. Tryk “Save Settings”, hvorefter indstillingerne vil blive gemt, og du vil blive sendt tilbage til dit Shopify administrationspanel.

Din webshop vil nu give integrationen besked, når (1) en ordre er gennemført, (2) hvis et produkt bliver ændret, eller (3) hvis en kundes informationer bliver ændret. Disse beskeder vil blive lagt i en kø, som integrationen løbende bearbejder, og der vil derfor kunne gå lidt tid, før ændringerne fremkommer i Billy.

1.1.4. Overførsel af tidligere ordrer (valgfrit)

Du kan overføre tidligere ordrer ved i Shopify under Apps (siden du er på, hvis du har fulgt guiden frem til nu) at trykke på pilen ved “Billy Integration” og vælge App Preferences (se billedet herunder). Du vil nu komme ind på integrationens indstillinger. Det er også her, du kan ændre de forskellige valg fra før. I toppen af denne formular er der et link kaldet “Click here to transfer orders.”, som du trykker på. Du vil komme til en side, hvor du kan starte overførslen, og den vil fortælle dig, hvor mange ordrer den har fundet, og hvor mange den overfører. Hvis en ordre allerede er blevet overført til Billy, vil den blive ignoreret.

Bemærk at ordrerne bliver lagt i kø til overførsel, og der kan derfor gå lidt tid, før fakturaerne vil være synlige i Billy.

Prøv gratis i 30 dage
Prøv Billy Prøv selv at indtaste en regning