Hvad er et EAN-nummer?

Et EAN-nummer er et 13-cifret nummer, som står for European Article Numbering. Man kan betegne det som en unik adresse, der bruges til at identificere modtageren, når der skal udstedes og betales en e-faktura. På en måde kan det kaldes for en elektronisk postkasse kun til modtagelse af e-fakturaer. Ved at benytte et EAN-nummer sikrer man, at diverse forretningsdokumenter bliver sendt på en meget mere sikker måde end ved post eller mail.

I dag kaldes et EAN-nummer også for et GLN-nummer (Global Location Numbers), da det ikke længere kun omfatter Europa. Selvom GLN er den korrekte betegnelse, så bruger de fleste fortsat betegnelsen EAN. Det betyder også, at nummeret kan benyttes på tværs af alle landegrænser og derfor ikke kun i Europa.

Hvem skal have et EAN-nummer?

Det er et krav, at en offentlig institution har et EAN-nummer. En virksomhed kan nemlig ikke fakturere en offentlig institution, hvis den ikke har et EAN-nummer. En offentlig institution vil modtage nummeret fra den kommune eller region, som institutionen befinder sig i.

Eksempel på hvornår et EAN-nummer benyttes

Et EAN-nummer benyttes, når et rengøringsfirma eksempelvis gør rent hos kommunen. Rengøringsfirmaet vil først kunne opkræve betaling fra kommunen, hvis det kender kommunens EAN-nummer.

Kan private virksomheder få et EAN-nummer?

Du kan som privat virksomhed få tildelt et EAN-nummer, hvis du ønsker at benytte et EAN-system. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er gratis. En privat virksomhed vil få nummeret tildelt af GS1 Danmark. Før dette kan lade sig gøre, skal virksomheden tilmelde sig hos GS1 Danmark og dernæst betale for indmeldelsen. Derudover skal virksomheden betale et årligt abonnement for at have nummeret. Prisen for et nummer kan variere fra virksomhed til virksomhed, da den er baseret på virksomhedens årlige omsætning.

Der kan være mange fordele ved at få et EAN-nummer. Nogle af fordelene vil bl.a. være, at bogføringen vil blive mere simpel, men samtidig vil virksomheden også kunne opleve store besparelser. Derudover vil det heller ikke være nødvendigt at fremsende fysiske fakturaer, da alt vil foregå elektronisk.

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du får gratis support alle ugens 7 dage på både mail, telefon og chat.

Få overblik over din økonomi

I Billy gør vi regnskab og bogføring nemt for alle. Send let fakturaer, upload dine kvitteringer med din smartphone og afregn moms med et enkelt klik. Du kan få support alle ugens 7 dage både på mail, telefon og chat.

Prøv Billy gratis i 30 dage