Sådan opretter du en affiliate-aftale med Billy

Hvis du gerne vil indgå en affiliate-aftale med Billy, skal du først oprette dig som annoncør hos Parter-Ads, da det er igennem Partner Ads, at vi har vores affiliate program. I Partner-Ads finder du vores affiliate-aftale, og det vi kan tilbyde dig som partner, efter at du har oprettet dig.

Når du har oprettet dig som annoncør, skal du efterfølgende ansøge om at blive en del af vores affiliate-program. Når du har ansøgt og er blevet godkendt, er aftalen oprettet, og du har nu mulighed for at bruge en række unikke links til at promovere Billy på din hjemmeside eller anden kanal. Ved at du har dine egne unikke links, har vi mulighed for at måle trafikken og se, om en nyoprettet Billy-bruger er kommet fra din side.

Er du selv Billy-bruger, kan du her læse, hvordan du bogfører affiliate-indtægter i Billy.

Hvordan fungerer affiliate marketing med Billy?

Med affiliate marketing kan du tjene penge på at skabe nye sign-ups for Billy ved at sende trafik fra din hjemmeside, webshop eller en anden kanal.

Som annoncør for Billys får du som standard 110 kr for hvert et nyt sign-up på Billys side. Som affiliate partner hos Billy, skal du overholde nedenstående regler:

  • PPC (Pay-per-click) – Det er ikke tilladt at bruge kanaler som Google Adwords, Bing Ads eller lignende.
  • Sociale medier – Det er ikke tilladt at benytte Facebook-annoncer, men du må gerne lave posts i en gruppe eller på din væg, hvor du henviser til Billy gennem dit unikke link.
  • Rabatkode-sider – Vi laver ikke samarbejder med rabatkode-sider.
  • Godkendelse af sign-ups – Opretter du sign-ups, som har til formål at misbruge systemet og dermed vores aftale, vil disse blive afvist, og din affiliate-aftale vil ophøre. F.eks. kan vi nemt se, hvis der bliver lavet 100 nye sign-ups fra samme IP-adresse. Disse vil automatisk blive afvist.
  • Udgive sig for at være Billy – Det er på ingen måde ikke tilladt at udgive sig for at være Billy eller en repræsentant fra Billy. Sker dette vil din affiliate-aftale ophøre.

Hvad kræver det for at lave en affiliate-aftale med Billy?

Det kræver som udgangspunkt kun, at du har en hjemmeside, webshop eller en anden kanal, hvorfra du har mulighed for at henvise brugere til vores side med de links og bannere, som du har adgang til efter, at du er blevet oprettet som annoncør i Partner-ads.

Du finder vores affiliate-program hos Partner-Ads.

Spørgsmål

Har du spørgsmål til vores affiliate aftale, eller har du problemer med at komme i gang, så er du meget velkommen til at kontakte vores Marketingchef, Katrine