Abonnementskoncept til webshops

Forfatter:Kristoffer Hjerrild
Dato:21. marts 2017
Læsetid:3 minutter

Mit navn er Kristoffer Hjerrild, jeg er serieiværksætter, og driver virksomhederne winkwink.dk og <a href="https://www.magentoxperten.dk/ target="_blank">magentoxperten.dk. I dette indlæg vil jeg dele min viden om webshop abonnementskonceptet, og give et par tips til hvordan du kommer i gang.

Der er en kraftig stigning i danske virksomheder, som bygger på et webshop abonnementskoncept. Virksomhederne har faste abonnenter, som får tilsendt forskellige vare regelmæssigt f.eks. bokse med kosmetik, bokse med produkter til hunde eller børn. Goodiebox, Barko og GingerOrganinc er eksempler på stærke webshop abonnementskoncepter.

De primære fordele ved konceptet er, færre varenumre med flere salg pr. varenummer i webshoppen og en mere sikker fast indtægt. Det giver stordriftsfordele, som tilgodeser virksomheden og kunderne.

I min virksomhed har vi 40 abonnementskoncepter, og vi oplever en stadig stigende efterspørgsel. Webshop abonnementskonceptet bliver uden tvivl kun større i 2017.

Hvordan kommer man så lige i gang?

Der er tre centrale ting du skal være opmærksom på, hvis du overvejer et webshop abonnementskoncept til fordel for den traditionelle webshop.

Holder abonnementskonceptet?

Der er mere i det end blot at sende en boks med produkter til kunderne. Valget af produkter skal give mulighed for, at der kontinuerligt kan sendes nye produkter. På den måde sikrer man en lang levetid på abonnementskonceptet, så man kan fasthold sine abonnenter. I ind- og udland har det været afgørende for de succesfulde virksomheder. Man skal desuden kunne sende forskellige produkter med et gennemgående tema f.eks. skønhedsprodukter. Goodiebox er, som sagt, et godt eksempel på et succesfuldt webshop abonnementskoncept. Hver måned sender de en eksklusiv box med 5-7 surprise skønhedsprodukter. Kunderne kender altså ikke til boksens indhold på forhånd, hvilket giver en oplevelse i sig selv. Samtidig er det spændende at prøve nye skønhedsprodukter.

Hvordan kommer man i gang?

Udgangspunktet for konceptet er en webshop, der kan automatisere ordrene med en given frekvens. Teknisk set er det ikke så udfordrende, og de fleste CMS systemer kan klare opgaven. Personligt er jeg tilhænger af Magento.

Hvordan får du nye abonnenter?

Det handler om at skabe efterspørgsel – det siger næsten sig selv. Det gør man bedst via sociale medier og blogs. Ser vi igen på Goodiebox, så er de eminente til at skabe interaktion med abonnenterne via Facebook. De bringer forskellige emner på banen, som relaterer sig til skønhed, og skaber hype omkring overraskelserne i næste månedens boks. De laver desuden konkurrencer, har indlæg fra gæstebloggere og lægger op til debat om forskellige emner. Det engagement de formår at skabe, gør også at abonnenterne deler opslagene med deres venner eller tagger dem. Det er værd at søge inspiration på Goodiebox’s Facebookside.

Der er endnu en vigtig kilde til at få nye abonnenter. I takt med at danskerne har fået øjnene op for abonnementskonceptet, foretages der i stigende grad søgninger på ”box”. ”Box” bliver brugt som et udtryk for abonnementskonceptet. Derfor er SEO og adwords også centralt i jagten på nye kunder.

Abonnementskonceptet er inspireret fra USA

Der er flere grunde til, at det blev særligt populært i USA. Forbrugeren sparede tid, fik en god pris og fik produkterne tilsendt i en elegant boks. For virksomhederne var det attraktivt, da det sikrede dem en fast månedlig indtægt. Populariteten bliver tydelig, når man ser på udviklingen i antal søgninger på ”subscription box”. Fra 2011 og frem til i dag ses en massiv stigning i antal søgninger.

Min vurdering er, at den samme tendens vil gøre sig gældende på det danske marked. Der begynder allerede, at tegne sig et billede af en øget interesse fra danskerne. Det kan man se i antal søgninger på boks. Samtidig kommer der flere og flere danske virksomheder med et webshop abonnementskoncept. Det bliver spændende, at se udviklingen på det danske marked. En ting er sikkert, jeg kommer til at følge med i det, og det synes jeg også du burde!

  • Trends for e-handel i 2024 - Se hvad du skal være opmærksom på 
  • Gratis budgetskabelon – få overblik over din virksomheds økonomi
  • Billy vs. Dinero: Hvilket regnskabsprogram skal jeg vælge?