Sådan får du styr på din forretningsplan

Forfatter:Anders Fogh
Dato:13. september 2018
Læsetid:4 minutter

I dette blogindlæg fortæller Anders Fogh fra Startup Central om, hvad der er vigtigt at have med i din forretningsplan, når du skal starte ny virksomhed, eller når din nuværende forretningsplan skal finjusteres.

Der er mange, som får en idé til at starte sin egen virksomhed, men ikke har styr på hvad en forretningsplan er, eller hvad det skal indeholde, for at man har en køreklar forretningsplan.

Her får du en guideline over, hvad en forretningsplan er, og hvad den skal indeholde.

1. Hvad er en forretningsplan?

En forretningsplan er en plan, som viser alle dine tanker om virksomheden og viser, at du har et overblik over budgetter, salg og markedsføring og meget mere.

Forretningsplanen fungerer også som en checkliste for din virksomhed, så du har mulighed for at gennemgå alle punkter mange gange. Den hjælper dig også med at holde overblikket, hvis man lige pludselig ikke kan finde hoved eller hale i sin virksomhed.

2. Hvorfor er det vigtigt at have en forretningsplan?

Det er vigtigt at have styr på sin forretningsplan, da den er med til at hjælp dig med at tænke hele din idé igennem mange gange!

Du skal betragte din forretningsplan som din virksomheds bibel, da forretningsplanen fungerer som en køreplan for virksomheden. Det første man altid skal gøre i en forretningsplan er, at man har gjort sig nogle tanker om, hvad det er man ønsker at opnå med sin virksomhed. Hvad grunden er til at DU har valgt at starte egen virksomhed?

Hos Startup Central har vi fået en skabelon til en forretningsplan, som er blevet udarbejdet af vores business angels. Da de har erfaring med investeringer i virksomheder, ved de hvilke punkter, der er vigtige for dem. Vi vil derfor hjælpe dig med at skræddersy din forretningsplan til din idé

3. Hvad bruger man en forretningsplan til?

Man bruger sin forretningsplan til at vise mere end kun en god idé. En forretningsplan viser også, om du har en god forretning, som kunne gå hen og vække interesse for potentielle investorer. Har du en forretningsplan, der er bulletprof, vil der helt sikkert komme en investor, som kan se hele pointen med din virksomhed og ønsker at købe et stykke af kagen.

4. Hvad skal en forretningsplan indeholde?

Der er mange forskellige måder at opstille en forretningsplan på. Vi har her hos Startup Central i samarbejde med vores business angels, fået udarbejdet en skabelon som vi syntes, er den bedste måde at lave en forretningsplan på.

Jeg vil nu gennemgå de 9 punkter, som vi har med i vores forretningsplan.

  • Det første der skal indgå i ens forretningsplan, er et idegrundlag som beskriver dine tanker om virksomheden, og hvilke behov den kommer til at opfylde hos dine kunder.
  • Dernæst skal du have lavet en målsætning over, hvad du vil opnå med din virksomhed indenfor X antal år.
  • Efterfølgende kommer værdierne du har sat for din virksomhed. Hvad vil du gøre for at opnå succes i din virksomhed, og hvordan du har tænkt dig at markedsføre dit produkt eller idé.
  • Herefter kommer team og ressourcer, her viser man hvem teamet består af, og hvem der har ansvaret i de pågældende områder – det kunne være HR, markedsføring eller økonomi.
  • Hernæst kommer produktbeskrivelsen. Her skal du have lavet en grundig beskrivelse af dit produkt eller din idé, så man får et indblik i, hvad det er produktet kan, og om det kræver en særlig form for godkendelse osv.
  • Bagefter kommer markedsanalysen. Den skal vise, at du har gjort dig nogle tanker om, hvem dine kunder er. Hvilken målgruppe befinder de sig i? Hvem er dine konkurrenter? Og hvorfor er netop disse virksomheder dine konkurrenter? Så her er det vigtig, at man virkelig er kritisk og grundig for at få en holdbar markedsanalyse
  • Så kommer økonomien, her er det en god idé at have gjort sig nogle tanker om, hvor mange udgifter man har, og om det kan løbe rundt. Det er derfor vigtigt, at man har et holdbart budget, som viser, at man virkelig har gjort sig nogle tanker inden man tager springet.
  • Dernæst har vi salg og markedsføring, hvordan har du tænkt dig at sælge dit produkt? Hvor skal det sælges henne? Og hvorfor skal det sælges på lige præcis de lokationer? Skal du selv stå for alt salg, eller er det nogle andre, som skal det? Og hvilke medier har du tænkt dig at markedsføre dig på.
  • Til sidst har vi det juridiske, her er det vigtigt, hvis man f.eks. er flere om virksomheden, at man har lavet en aftale om, hvordan fordelingen eventuelt er, hvis der skulle opstå problemer. Det er især vigtigt, at man har styr på at lave kontrakter, da der her indgår mange forskellige love og paragraffer.

Hos Startup Central tilbyder vi dig, udover vores forretningsplan, også et regnskabssystem, et lønsystem, og juridiske skabeloner til din rådighed. Ønsker du mere info, besøg hjemmesiden eller skriv til os på info@Startupcentral.dk.

  • Mobile-app trends 2024
  • Trends for e-handel i 2024 - Se hvad du skal være opmærksom på 
  • Gratis budgetskabelon – få overblik over din virksomheds økonomi