Integrationsopsætning mellem Billy og Apacta

Dato:18. juli 2022
Læsetid:2 minutter

Apacta er et ordresystem som er udviklet med fokus på håndværkere. Apacta hjælper dig med at spare tid, tjene flere penge og få et bedre overblik over din forretning. Apacta kan hjælpe med funktioner som tidsregistrering, materialestyring og kvalitetssikring, som alt sammen hjælper dig med at forbedre din forretning.

Med integrationen mellem Billy og Apacta, slipper du for dobbeltarbejde og får nemt alle fakturaer og kunder over fra det ene system til det andet. Nemmere bliver det ikke.

For at få integrationen til at virke, skal du først oprette en API-nøgle i Billy og derefter logge ind på din bruger hos Apacta.

Oprettelse af API-nøgle hos Billy:

I Billy kan du nemt oprette en API-nøgle ved at følge vores guide. Vi har også lavet en video hvor vi forklarer hvordan du opretter en API-nøgle:

Opsæt integrationen mellem Apacta og Billy

For at kunne sætte integrationen op mellem Apacta og Billy, skal du logge ind på din Apacta bruger og gå til den gamle platform ved at klikke på den knap øverst til højre

  • Klik på Mere
  • Klik derefter på Indstillinger
  • Klik på Integrationer
  • Klik på Økonomisystemer
  • Vælg Billy fra listen
  • I feltet under "Opret forbindelse til Billy" skal du indsætte din API-nøgle som du oprettede før
  • Klik nu på Opret forbindelse til Billy
  • Hvis den kommer op med en besked om du vil fortsætte, skal du trykke Ja eller OK
  • Skriv dit brugernavn og adgangskode
  • Vælg derefter din organisation i Billy
  • Klik Opret forbindelse

Nu har du opsat integrationen mellem Apacta og Billy.
Hvis du går tilbage til Integrationer under Indstillinger, kan du rette dine generelle indstillinger for integrationen med Billy. Vi anbefaler du tager kontakt til Apactas support hvis du har spørgsmål til dette.