Bogføring af kundeindbetaling i kassekladden

Dato:26. oktober 2022
Læsetid:1 minut

Kassekladden kan være et godt redskab til at optimere bogføringsprocessen, da det kan gå en smule hurtigere. Kassekladden i Billy kan bruges til mange ting som blandt andet er registrering af indbetalinger fra kunderne.

Vi vil i denne artikel gennemgå hvordan du registrerer og bogfører en indbetaling fra kunden i kassekladden. Hvis du vil vide mere om kassekladden, kan du læse vores supportartikel som kassekladden A-Z

Registrer indbetaling på en faktura i kassekladden

Vi skal bruge kassekladden som ligger under Bogføring → Kassekladde

For at kunne registrere indbetalingen på den rigtige faktura, skal vi skifte kassekladden fra et finansbilag til en kundeindbetaling. Det gør vi ved at klikke på pilen ved siden af F og vælge Kundeindbetaling.

  • Vælg dato
  • Skriv en beskrivelse
  • Vælg fakturaen, som du har fået indbetaling for
  • Fakturaens fulde beløb bliver automatisk sat i kredit
  • Vælg modkonto – typisk banken eller kontantbeholdningen
  • Klik Godkend alle

I dette tilfælde vil faktura nr. 14 gå fra at være ubetalt til betalt, og pengene er kommet ind på banken. Du vil også kunne se at fakturaen står registreret som betalt i Fakturaer under Salg