Bogføring af tab på kunde / debitorer

Billy regnskabsprogram forfatter Billy regnskabsprogram forfatter

Oliver Storm Pallesen

10. juli 2014

Hvis dit tilgodehavende hos en kunde ikke kan indfries - altså din kunde ikke kan betale den faktura du har sendt til dem, fx hvis de er gået konkurs, så skal du bogføre det som et tab. Du skal være opmærksom på, at der nogle forhold der skal overholdes, før du kan bogføre det som et tab. Fx for at kunne konstatere et tab, kræver det at kunden enten er gået i betalingsstandsning, er gået konkurs, har stået som tilgodehavende i 3 år eller lignende.

Det første vi skal gøre er, at oprette en konto som vi kalder Tab på debitorer. Kontoen skal være en indtægtskonto og ikke en udgiftskonto.

Dernæst opretter vi et produkt, som også hedder Tab på debitorer, og indstiller produktet til at bogføre på kontoen Tab på debitorer.

Til sidst finder vi den faktura, der skal føres som tab. Herefter skal vi lave en kreditnota til den, hvor vi vælger produktet Tab på debitorer.

På den måde får vi registreret tabet i driften, reduceret salgsmomsen og fjernet den åbne faktura fra debitorkontoen og fra debitorsaldolisten.

Opret konto

  • Vælg Regnskab
  • Vælg Kontoplan
  • Klik Opret konto
Tab på kunde
  • Skriv Tab på debitorer under navn
  • Vælg kontogruppen Indtægter
  • Klik Gem konto
Tab på kunde

Oprettelse af produkt

  • Vælg Indstillinger
  • Vælg Produkter
  • Klik Opret produkt
Tab på kunde
  • Skriv Tab på debitorer under navn
  • Vælg Tab på debitorer som indtægtskategori
  • Vælg enten Normalt salg af vare eller Normalt salg af ydelse som momssats i forhold til det du normalt tilbyder

Hvis du også har momsfrie produkter på fakturaen, bliver du nød til at oprette et 'Tab på debitor'-produkt med momssatsen Momsfrit.

Tab på kunde

Opret kreditnota

  • Klik Mere
  • Vælg Opret kreditnota
Tab på kunde
  • Vælg Tab på debitorer som det eneste produkt - VIGTIGT
  • Klik Godkend
Tab på kunde

Nu har vi registreret tabet på kunden og du har fået 0 kr. i indtægter.

Tab på kunde
  • Du har altid mulighed for at se, hvor mange penge du har tabt på ikke-betalende kunder ved at gå ind på resultatopgørelsen.
Tab på kunde