Billy Regnskabsprogram og Corpay One Billy Regnskabsprogram og Corpay One

Betal og bogfør leverandørfakturaer

Billy og Corpay One

Med integrationen mellem Billy og Corpay One kan du betale dine leverandørfakturaer uden at logge på netbank. Dine udgifter bliver bogført automatisk, uanset om du bruger integrationen via din smartphone eller via din computer.


Sådan integrerer du Corpay One med Billy

1
  • Opret en API-nøgle under Indstillinger > Adgangsnøgler i Billy (f.eks. kaldet "Corpay One").
  • Sæt flueben i Tillad betalinger på denne konto på alle de konti i Billy, som du ønsker at bruge som betalingskonti for betalinger synkroniseret fra Corpay One (gælder både betalinger af fakturaer og kvitteringer).
2
  • Log ind på https://www.corpayone.com/dk/hjem
  • Gå først til Indstillinger > Integrationer > Billy i Corpay One, og klik på Lær mere > Forbind for at åbne integrationsopsætningen:
3

Integrationsopsætningen åbnes nu i et nyt vindue.

  • Klik på Forbind endnu en gang for at fortsætte.

Hvis du ønsker at redigere integrationen på et senere tidspunkt, skal du ligeledes tilgå den her.

4
  • Indtast nu din API-nøgle fra Billy. Denne nøgle skal du selv oprette under Indstillinger > Adgangsnøgler i Billy.
  • Klik på Næste, når du har indtastet API-nøglen:
5

Du skal nu vælge en analyse-/fejlkonto til bilag, som automatisk vælges, hvis du ikke vælger nogen kategori i Corpay One, eller hvis Corpay One ikke kan matche kategorien med en konto i Billy.

Når du har valgt kontoen i rullemenuen, skal du desuden klikke på skyderknappen ud for Importér kategorier for at importere din kontoplan fra Billy til Corpay One.

  • Klik på Næste for at fortsætte:

BEMÆRK: Det anbefales, at du kun importerer kontoplanen første gang, du opsætter integrationen, da du ellers vil overskrive eksisterende kontering i Corpay One.

6

I dette trin skal du forbinde dine betalingsmetoder i Corpay One med de betalingskonti i Billy, som du ønsker at bogføre betalinger på. Der vil vises en rullemenu for alle dine betalingsmetoder i Corpay One. Du skal vælge den ønskede betalingskonto i hver rullemenu.

Bemærk: I rullemenuerne vises der kun de konti, hvor der er sat flueben i boksen Tillad betalinger på denne konto under kontoens Indstillinger.

7

Du skal nu vælge en standardbetalingskonto, som automatisk vælges for bilag, hvor der ikke er valgt nogen betalingsmetode, eller hvor der ikke kan findes en gyldig betalingsmetode. Vælg den ønskede betalingskonto fra rullemenuen, og klik på Næste for at fortsætte.

8

Til slut skal du vælge, om du ønsker, at bilag automatisk skal bogføres i Billy, når de godkendes i Corpay One. Hvis du ikke vælger denne indstilling til, så vil fakturaer og kreditnotaer først blive bogført i Billy, når de er blevet godkendt og betalt/håndteret i Corpay One.

  • Klik på Gem for at gemme integrationsopsætningen.

Det var dét! Integrationen er nu aktiv for din virksomhed og vil automatisk synkronisere data mellem Corpay One og Billy.